Inspireret af gudinden Hekate, bærer Fia nøglerne til dyb visdom, og et nyt atmosfærisk og storladent singer/songwriter album.

Foto: Fia // Moa Hedström

”At åbne op og prøve at beskrive mine ofte meget intime oplevelser gennem musik føles sårbart, men det er også her, jeg godt kan lide at være! Med hjertet i hånden. At mærke pulsen. Livsnerven.” Beskriver Fia i en pressemeddelelse.


Svenske Fias spritnye fjerde album: “Keeper of the Keys” er den bremseklods der skal få os til at stoppe op og lytte, i en verden der, tilsyneladende, snurrer stadigt hurtigere og hurtigere. Hun har, i forbindelse med det nye album og i samarbejde med produceren David Vesterman, forladt det mere strippede akustiske udtryk fra hendes tidligere albums, til fordel for et mere storladent, atmosfærisk et af slagsen. Titlen på albummet er inspireret af den græske gudinde Hekate, som ifølge myten bærer nøglerne til dyb visdom og våger over os gennem alle livets begivenheder. Trods udsolgte koncerter i flere Europæiske metropoler er Fia relativt obskur på den svenske musikscene, hvilket hun med dette album agter at gøre op med. Teksterne stiller de store almenmenneskelige spørgsmål om alt fra nydelse, angst, lys og mørke, og spørgsmålene er her lige så vigtige som svarene.

Lyt til albummet her!

Nicolai Hegelund
nicolai.hegelund@gmail.com