05 feb Goss vasker tørken væk, med sin nyeste single “Hoping For Rain”
Foto: Goss // Fryd Frydendahl (pressebillede)
Mærk sommervarmens hede mod dit ansigt, se mod himlen, og forestil dig hvordan regndråberne let og stille begynder at falde, og langsomt køler din varme krop. Sådan ser billedet ud, der danner sig for ens indre, når man lytter til Goss’ nye single “Hoping For Rain”
“Hoping For Rain” starter ud med et stille guitarspil, der giver plads til Goss‘ stemme. I omkvædet bliver der lagt tryk på ordene, med hjælp fra et kor af stemmer, til at synge teksten: “But it’s not forever / Things can get better / We change with the weather / I’m hoping for rain”. Et kor der er med til at skabe illusionen om et råb til himlen, om at sende det regnskyl, der skal være hjælpe os med til at starte forfra. Få en ny frisk begyndelse, der kan vaske den tørke og varme væk, der sløver vores tanker, ideer og liv.
Sangen handler om den følelse man får, efter et regnskyl om sommeren. En frisk duft og følelsen af fornyelse, som kan man starte forfra på et blank stykke papir. Samtidig skal sangen også vise det behov vi alle har, for at være noget særligt. For at skinne og blive værdsat. “Hoping For Rain” er på den måde en længsel efter en ny start, som skal komme som regn fra en skyfri himmel.
Goss siger selv om sangen:
”Sangen kom til mig mens jeg sad og ventede på at høre en talk med Nick Cave på Heartland Festival. Jeg var kommet i god tid fordi jeg gerne ville være sikker på at få en plads inde i teltet, da solen bagte modbydeligt udenfor, og jeg sad og kedede mig lidt da melodien til både vers og omkvædet blev sendt til mig fra den skyfri himmel. Det var lidt akavet og sidde der i et telt med folk tæt omkring mig og indspille melodier på min iphone. Men jeg kunne med det samme mærke at jeg havde fat i noget som var godt og blev bare nødt til at sidde der og “hviske synge”.
Goss udgiver singlen ”Hoping For Rain” forud for hans kommende album Sentimentallica, som udkommer den 1. marts 2024. Derudover kan du også komme til at høre ham live, da han snart starter sin Danmarksturne, der fører ham til 17 danske byer, i løbet af marts og april 2024.
Lyt til nummeret her!