Cyd Williams er stemmen der taler både til og for de unge

Foto: Cyd Williams // William Poyzer (pressebillede)

Cyd Williams har skrevet titelsangen til ZUSA, ungdomsserien der skal vise unge menneskers hverdagskampe. “Alle Forsvinder” er en sang der skal afspejle de mange følelser og tanker, som kan fylde så uendeligt meget i et ungt menneskes hverdag

Et lydunivers der harmoniserer strygere, guitarer og vokalen, udgør den rytme der udgør “Alle Forsvinder”, hvor Cyd Williams har skabt et mere energisk og rocket nummer, end vi er vandt til at høre fra ham. Teksten og instrumenterne akkompagnerer hinanden, frem mod at skabe den veksling der sker, mellem det melankolske og det optimistiske. Med ordene: “Hvad skal vi nå / før vi kan gå / alle forsvinder nu / finder ud før vi vælter / alting står for skud”, har Cyd Williams skabt en tekst der skal ramme den unge generation, som serien omhandler. Tekst der resonerer med det kaos, de tanker og de kampe unge mennesker kæmper i hverdagens travlhed. Med titlen “Alle Forsvinder”, lægger sangeren op til den følelse af ensomhed, som flere og flere står med i dag. En følelse der kan blive forstærket når man mister venner, familie eller kærester, uanset på hvilken måde man må sige farvel til dem på.

Cyd Williams fortæller selv om sangen:
”Sangen handler om det uundgåelige farvel og de små, forventningsfulde skridt mod næste kapitel af livet. Nummeret indkapsler den rastløse og flygtige ungdom, hvor forelskelse og fællesskab føles som liv og død, og hvor alt kan ændre sig på bare én sommer”

“Alle Forsvinder” er titelsangen til ungdomsserien ZUSA, som er en fiktionsserie, der følger en gruppe unge mennesker på Vesterbro. Unge der konstant bliver udfordret af hinanden, verden omkring dem og ikke mindst af dem selv, oveni kampen mod sorg, frygt og ungdomslivets op- og nedture.

“Alle forsvinder” er dog langt fra det første soundtrack den kun 24-årige sanger og sangskriver Cyd Williams har skabt, idet man bag fiktionsserierne “CENTRUM” og “SALSA” allerede kan høre hans lyd og stemme, som har nået ud til mange lyttere landet rundt.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com