Blikfang siger ja til det kedelige

Foto: Blikfang // Liv Latricia Habel (pressebillede)

Blikfang vender tilbage som solo projekt med en ny single om kærligheden og det kedelige

I fredags markerede bandet Blikfangs nye debut, da forsangeren Søren Gade begiver sig ud som solokunstner. I anledning af denne nye start præsenterer han os for en ny single, “Carpe Diem”.
Siden deres debutsingle i 2020 og debut-EP’en i 2021 har det været en stor musikalsk rejse for duoen, fyldt med festivaloptrædener og alternativ indie pop lyde.
Tilbage i oktober annoncerede barndomsvennerne farvel til David Engelbrecht, produceren bag projektet. Men det betød også, at projektet ville tage en ny kunstnerisk retning. “Carpe Diem” bevarer stadig forsangerens alternative og karakteristiske stemme, og fortsætter med sit magiske synth lyde og glade pop.

Sangen handler om den dobbelthed, vi først oplever, når vi forelsker os i nogen. Den honeymoon fase, som alle går igennem, hvor selv de små ting, man deler, føles som det vildeste og bedste nogensinde. Men sangen handler også om at tage det næste skridt, hvor man accepterer og ønsker at omdanne de vilde øjeblikke til hverdagsbanaliteter. At gribe dagen er det, man skal huske i et forhold. For selvom tingene måske vender tilbage til det normale, er der stadig noget spændende ved at dele det med en partner.

/ For du og jeg/ Vi skal nok blive kedelige/

Lyt til sangen her!

Tags:
Ela Soria-Lundberg
elasorialundberg@bandsoftomorrow.com