Blæst er netop udkommet med den hjertevarme sang “Dine Venner”!

Foto: Blæst // Dennis Morton (pressebillede)

Med deres karakteristiske stil og varmende tekst, har Blæst igen skabt et dansk hit, der nok skal blive skrålet med på landet rundt

Blæst er netop udkommet med singlen “Dine Venner”. Sangen handler om at passe på sine venner, spørge ind til dem og være der for dem, på en måde så de ikke er i tvivl om, at de kan trække på én hvis de har brug for det.

“Dine Venner” blev til da Blæst havde en session med Ole Bjørn, Daniel Scheffmann og Østen, hvor Fernanda ikke mødte op, da hun have brug for ro. Sangen er skabt på den baggrund, at de ønskede at skrive en sang der lod hende vide, at det var ok at tage en pause, selv fra dem. En sang der skulle vise det tætte bånd bandet har, og med beskeden om, at de var der hvis hun havde brug for det. Blæst sad på terrassen et par timer, hvor de blot talte om deres forhold. Personlige historier, ting, og ikke mindst om deres venskab. Østen skrev en masse fra deres snak ned, som senere skabte singlen “Dine Venner”. Bandet satte sig efterfølgende ned og spillede sammen, indtil melodierne efterhånden begyndte at skabe fundamentet for sangen.

De fortæller selv:
”Sangen betyder meget for os i bandet. Da vi gav den til Fernanda, blev hun meget rørt. Det er en sang der lidt binder os tættere sammen i bandet. Selvom vi snakker rigtigt meget sammen, så er der noget over at sige noget til nogen i en sang, som man kun kan sige til dem på den måde.”

Blæst har de sidste år været markante på den danske musikscene, med sange som “Juice” og “Disko i KBH”. De skrev historie på Roskilde Festival i 2022, da de under opvarmningsdagene, på den lille Rising Stage, blev mødt af 20.000 mennesker, hvor der var plads til 3000. Sidste år, i 2023, fik de så lov til at åbne Orange Scene, og gjorde det med et brag.

Lyt til “Dine Venner” her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com