21 feb ANMELDELSE: Sensualitet og klassiske Erika de Casier R&B-lyde skinner igennem på hendes nye album

Foto: Erika de Casier // 4AD (pressebillede)

Den sexede, ubekymrede R&B-lyd fra Erika de Casier er tilbage på hendes nyeste album, Still. Blandt al succes, anerkendelse og ros er hendes største præstation simpelthen det faktum, at Erika de Casier stadig bare er sig selv. Hun viser os, hvad hun kan gøre med en perfektionerede lyd og produktion, men til syvende og sidst er hun stadig den samme person. Vi får derfor stadig de klassiske de Casier twists i hendes R&B lyd, dog med lidt højere tempo.

5/6 Stjerner

Den 33-årige danske sanger, sangskriver og producer har opbygget en imponerende følgeskare siden lanceringen af sit debutalbum Essentials i 2019. Hendes popularitet er kun vokset med udgivelsen af Sensational i 2021, og projekter som den COLOR Studio live session.

Erika de Casier har ikke blot delt scenen med nogle af verdens største festivaler, men har også sat sit præg som sangskriver for popstjerner som NewJeans og som gæstevokalist på hypede dance tracks, herunder samarbejder med kunstnere som Muura Masa og Shygirl. Trods hendes stigende berømmelse og samarbejder på tværs af genrer, inviterer Erika de Casier lytteren til at se bort fra hypen om hende som “kommende Alt-Pop stjerne” ved at efterlade sådanne forventninger ved døren til hendes nye album. Selvom de seneste tre år har bragt hende et stort nyt publikum og samarbejder med højprofilerede kunstnere som Blood Orange og Eartheater, understreger albumtitlen, at Erika de Casier forbliver tro mod sig selv. Hun forbliver den samme, gamle Erika de Casier. Still.

-“There’s a part of me that wants to satisfy the people that know my music. I don’t want to change too much, but I also want to feed my need to develop, and not be stuck,” she says. “But I’ve found that it’s hard to escape your own sound.”

Det er klart i dette album, at hun fandt en måde at forny sig selv og give det et friskt twist. Nogle vil måske bemærke en mere defineret de Casier, der leger med afro rytmer og overdådig elektronik, samtidig med at hun stadig bevarer den R&B-følelse, vi kender hende ved. Noget værd at bemærke er også samarbejdet med forskellige kunstnere som Blood Orange, Shygirl og They Hate Change, hvilket giver albummet en mere legende og konverserende karakter, i modsætning til hendes foregående to album.

1-
Interludier, efter min mening, meget interessante og afgørende for et album. De har så meget at fortælle om, hvad man kan forvente af et projekt, og er bogstaveligt talt det første lydelement, man hører. Med hensyn til Erikas interlude og med en generel viden om hendes lydstil var dette præcis, hvad jeg håbede at høre fra hende. Det er eksperimentelt, men samtidig ubesværet. Erika starter stærkt med de klassiske gnister, som man finder i næsten enhver 90’ers/00’ers R&B-sang, og tager det til et andet niveau ved at tilføje de (også klassiske) harpenoter. Men det, der virkelig overrasker os, er hendes livlige vejrtrækning. Det indikerer på en måde, at vi skal spænde sikkerhedsselen, fordi  albummet vil få os til at bevæge os! Det er på en måde trøstende at høre en kunstner for første gang ikke synge, men faktisk “byde os velkommen”. Erika vil guide os gennem albummet og forsikre os om, at det bliver meget sjovt. “Right this way” er interessant, da det blander både high-tempo vejrtrækning med en simpel beat, der minder om 00’ernes R&B samt en afrikansk type flair.

En anden interessant faktor ved dette album er, at det fortæller en historie. Nu er det op til egen fortolkning, men man kan argumentere for, at Erika nøje fortæller en historie, der er ment at blive læst kronologisk. Det kunne gå sådan her: 
(Men uden at læse for meget ind i det: Enhver kan relatere til disse temaer, om det er tristhed, toksicitet, sensualitet eller ensomhed.)

2-
Den anden sang fortæller historien om lyst og kærlighed, men samtidig den frustration, som en ikke-forpligtende person kan forårsage. På denne måde handler kærlighed ikke om to personer, der elsker hinanden, men om to personer, der falder ind i den rutine af lyst, men Erika fortæller os, at hun vil have mere. Det begynder med, at hun giver os indtryk af, at hun bare er her for sex og har fundet trøst i den status. Men som hun beskriver, hvad hun ville gøre erotisk med sin elsker, fortæller hun os også om nøglen til hendes dør, der er tillid, og beder denne mand om at åbne sig for hende. Denne sang skriger sensualitet og lyst, og giver os igen disse afrikanske rytmer, blandet med old school vindinstrumenter og accordeon. Men hendes dybe stemme fortæller os noget andet. På en måde er hun distanceret fra os i den sang og fortæller noget om virkeligheden i hendes forhold til den elsker, der ikke eksisterer.

Accordeonen er en sjov og forfriskende tilføjelse til hendes sange, men hvorfor netop dette instrument? Er det på grund af hendes sydlige rødder? Vi ved det ikke, men det tilføjer virkelig den berøring, hvor hvis man hører det på gaden, ved man, at det er en de Casier-sang.

3-
Dette album er ikke kun en blanding af 90’ers lyde og afrikanske vibrationer. “Lucky” viser mangfoldigheden i Erikas lyd, der er mere optimistisk og poppet. Uden at sætte nogen i kategorier, støtter denne sang æstetikken fra Pink Pantheress og viser en mere håbefuld de Casier i forhold til hendes andre sange. Det er en håbefuld sang om at falde for nogen. Her finder hun Den Ene, men linjen er uklar mellem manden, hun ønskede, men vidste var romantisk utilgængelig, og hende, der ikke bekymrer sig og stadig fortæller os, hvordan hun har det med ham.

4-
Men Erika er ikke bange for at vise os hendes svagheder og skuffelser. Desillusion kan være det bedste ord for at beskrive følelsen, vi får fra teksterne i “Princess”. Det handler om paradokset ved, hvad det vil sige at være voksen i dag, at vælge mellem to livsstiler. Som barn kunne man have set op til ens forældre og tænkt, dette er min fremtid. At være mor, have en mere “stabil” karriere eller have sin nuværende karriere: det er ikke, hvad hun forventede som barn. Jeg føler dog, at denne sang måske ikke giver “meget mening” som en uafhængig sang fra resten af albummet. Med det mener jeg, at i forhold til “ice” mangler “Princess” noget. Længden kan have noget at gøre med det, men indtil nu ville jeg som lytter ikke have noget problem med at lytte til de foregående sange i separate afspilningslister. “Princess” er stadig en smuk sang, men måske skiller den sig ikke så meget ud som de andre. Men samtidig giver dens placering på albummet den perfekte pause fra de livlige og sexede sange til det store hit “ice”.

5-
Den nyligt udgivne sang “ice”, i samarbejde med They Hate Change, er en perfekt vending af den klassiske hip-hop-trope “-/ice/you put it all on me/”. Dette tager os virkelig tilbage til Aaliyahs album Age Ain’t Nothing But A Number, hvor Aaliyah i de fleste sange synger til R.Kelly, hendes tidligere elsker. Dette giver på en måde god mening, da Erika synger om denne mand, der “icer” hende, hvilket også betyder, at han er kold med hende. Når man ved den komplekse relation, som R.Kelly og Aaliyah havde, giver det mening med “ice”s tekst, der skildrer den samme kolde kærlighed mellem hende og hendes ikke-forpligtede mand. “ice” er helt sikkert et højdepunkt på albummet.

6,7,8-
En sexet sang var ikke nok, hun måtte give os denne fusion af R&B-toner og afrikanske rytmer med “Test It”. At få en smagsprøve, før man køber hele butikken, bringer igen et nyt håb til de Casiers kærlighedsliv, da hun finder denne nye dreng at elske. “Test It” spiller som en efterfølger til Sensational’s “Busy”, de Casier planlægger besøg hos en ny kærlighedsinteresse mellem hendes vagter. Med vibes af Tamia og “So Into You” finder de Casier virkelig den perfekte opskrift på at blande sensualitet, elektro, old school vibes, samtidig med at hun giver det de Casier twist.

Generelt viser de Casier os gennem dette album hendes perfektionerede lyd og produktion, men stadig med de Casier twists, som vi kender fra hendes tidligere album. Fra sexede “ooh”, til dybe sange og danserytmer. Essensen af hendes 90’ers R&B er unik i den verden, vi lever i, og især i den danske musikscene.

Nu er vi her ikke for at få en komplet gennemgang af dette album, da vi skal lade plads til vores egen fortolkning. Men allerede halvvejs gennem albummet viser Erika os, at enhver god ting har en ende, eller at enhver dårlig ting har en ende? Albummet tager os gennem stadierne af et forhold. Romantisk eller ej kan vi på en måde alle relatere til nogle dele af dette ikke-elskende duo. De Casier er ikke bange for at kalde os ud som mennesker, der viser vores naivitet gennem “Believe It” og vores til tider manglende evne til at give slip på ting, vi ved, ikke er godt for os.

9-10
“Ex-Girlfriend”, der følger “Anxious”, er vendepunktet for dette forhold, der går fra at fortælle om denne toksicitet til faktisk at indse virkningerne, det kan have på en person. I samarbejde med Shygirl er de sensuelle uregelmæssige rytmer på “Ex-Girlfriend” og den vandige R&B-reggaeton-track med hånlige tekster en skarp kontrast til de Casiers søde vokal: Hun vil ikke have dette forhold længere, men hun ønsker stadig den person. Denne sang er hende, der overbeviser sig selv om, at hun er færdig med den person. De dramatiske vokaler fra starten indikerer, at der er truffet et valg, hvor hun begynder at synge – “en gammel flamme”.

11-12-13-14
Vi får også lidt dansk i hendes adlibs til “Toxic“, der fortæller os, at selvom hun synger om det, er denne toksicitet virkelig, og den skal stoppe, men denne elsker -/”bliver ved og ved og ved”/. Her optræder den irriterede fase: Hun er endelig kommet til fornuft med sig selv om denne elsker, men han vil stadig have noget at gøre med hende. “All up in my business like it’s yours” i “My Day Off” fortæller os, at hun er endelig færdig med dette og ikke kan tage mere af det. Hun var håbefuld, havde angst, var trist, og nu har hun bare brug for at trække vejret i en anden luft end hans.

Endnu engang føler vi en ændring i de Casiers vibe. De sidste to sange føles mere luftige og tegner os billedet af fortrydelse. Selvom hun kender værdien af sin elsker, fortæller synthen os noget andet. Ingen er perfekte, og det er noget, vi forstår gennem teksterne i den sidste sang. Blandt al succes, anerkendelse og ros kan hendes største præstation være simpelthen: Erika de Casier er stadig bare sig selv. Hun viser os, hvad hun kan gøre med sine forbedrede færdigheder, men til sidst er det stadig den samme person, Still.