05 feb ANMELDELSE: billy woods beviste at rap er bedre uden unødvendigt lir
Foto: Billy Woods // Alexander Richter (pressebillede)
Venue: Rav
Dato: Fredag den 2 februar
I intime rammer gjorde Billy Woods op med ideen om, at hiphopkoncerter skal handle om noget som helst andet end musikken
5/6 stjerner
Den typiske hiphop-koncert anno 2024 byder oftest på en masse overflødigt lir: Et enormt entourage, en højtråbende DJ og en rapper i designertøj, der mere eller mindre
entusiastisk mumler over et backing track. Hiphoppen var den genre, der for godt et årti siden introducerede mig til den bredere verden af musik. Men som fan under den kommercielle storhedstid, genren har haft det seneste årti, har jeg også oplevet min andel af teknisk middelmådige koncerter.
Derfor var Billy Woods’ optræden på Spillestedet RAV intet mindre end en sand fornøjelse.
Et par minutter over tid kom han tøffende alene ind på scenen med en kop te i hånden og begyndte lige så stille og roligt at sætte sin MacBook op. Han hilste pænt på publikum og stak derefter AUX-stikket i computeren, så det gav en forfærdelig skrattende lyd i højtalerne. Mens han gentagende gange forsikrede publikum om, at han nok skulle “get into it” lige om lidt, rodede han lidt rundt på sin computer og afspillede forskellige numre, mens han anmodede om en mere low key lyssætning. Det virkede rent ud sagt en smule uprofessionelt, og jeg må ærligt indrømme, at jeg nåede at blive en smule nervøs over, hvor nonchalant den amerikanske kunstner virkede.
Det hjalp heller ikke på mine nerver, at ingen af de numre, der blev shufflet rundt imellem, før han selv greb mikrofonen, var instrumentale. Havde han mon tænkt sig at lade et vokaltrack gøre størstedelen af arbejdet for sig, ligesom man ofte har oplevet andre rappere gøre? Det var ikke den tilgang, jeg havde regnet med at se fra en af det seneste årtis mest teknisk dygtige ordsmede. Heldigvis blev mine bange anelser gjort til skamme, lige så snart de første linjer forlod Woods læber.
Numrene, der blev afspillet fra hans computer, viste sig heldigvis ikke blot at være studieversioner fra hans bagkatalog. Men man skulle næsten tro det, så overrumplende sikker hans vokal var. Han lagde ud med en række numre fra 2022-samarbejdet med produceren Preservations, Aethiopes. Den tunge bas vibrerede gennem den intime koncertsals gulv, mens Woods karakteristiske dybe vokal fremstod dejligt tydeligt – til dels pga uhørt teknisk dygtighed fra manden selv og til dels grundet stærkt arbejde fra det tekniske personale. Sætlisten blev improviseret løbende under koncerten, men selvom der også blev plads til et par afstikkere til den dybere ende af diskografien, blev oplevelsen hovedsageligt båret af de mest kendte numre fra de mest kendte udgivelser. Især de to anmelderroste collab-album med producer Kenny Segal – 2019’s Hiding Places og sidste års Maps – var prominente i løbet af aftenen.
Hovedpersonen selv virkede trods hans introverte natur til at nyde oplevelsen lige så meget, som publikum gjorde. Smilende og imødekommende virkede han som et helt igennem sympatisk bekendtskab, når han mellem numrene interagerede med tilskuerne. Den tilbagelænede vibe koblet med den improviserede sætliste fik det nærmest til at føles som om, Woods var en nær ven, der havde inviteret hele publikum ind i studiet for stolt at fremføre sin musik foran dem – en illusion, der kun blev forstærket af, at han flere gange undervejs valgte at tease med at spille et nummer, for i stedet at gemme det til senere. Et par gange valgte han sågar at genstarte et nummer, fordi han ikke følte, at han havde gjort det godt nok i første omgang. Det gjorde for mig ikke noget, når det ikke skete flere gange, end det gjorde.
En stort produceret koncertoplevelse kan man næppe kalde det, men der var noget fantastisk befriende ved en hiphopkoncert, der rent faktisk havde musikken i fokus – helt uden moshpits.
