01 feb ANMELDELSE: HUMMERDRENG – ALT GODT FRA HAVET

Foto: HUMMERDRENG // Jens Munk, designet af Mia-Maija Kauppinen (pressebillede)

En gal/genial ung mand skræmmer og beretter om den vilde og ukontrollerede tilværelse på nyeste album
4/6 Stjerner

Efter mange år har Hummerdrengen Martin forankret sig i bunden af det nordjyske undergrundsvækstlag, men nu er han klar til at smide sit tunge rygskjold og invitere os ind i sin verden gennem hans spritnye debutplade.

Hele værket åbner med lyden af atmosfæriske optagelser fra havets strømmende bølger, efterfulgt af at et angstfyldt skrig af så kraftige dimensioner, at man forbliver intimideret og tryllebundet på samme tid. Øregangene drukner i et øjeblik af støj og glitches, og vi er nu klar til at dykke ned i HUMMERDRENGs kaotiske verden.

Martin er et af de undergrundsfænomener, som vi alle håber på at se, men sjældent får chancen for. HUMMERDRENG er per instinkt eksperimenterende, kompromisløs og grænsesøgende og det bliver virkelig cementeret her på hans første plade, ”Alt Godt Fra Havet”, hvor han giver os et indblik i den unge herres kaotiske liv og hans forskruede, søvnløse og overarbejdende hjerne. Han arbejder med de store følelser med stor refleksion og store ord. Hummerdrengen er nemlig uden tvivl en knivskarp formidler, og på trods af hans ekstremt store og aggressive følelsesliv, synes det alligevel som om, at han er kontrolleret nok til at formidle det smagfuldt gennem sin personlige rapstil. Han er direkte i hans sprog, men han er samtidigt en poet og forstår at male billeder af situationer, hvor han er i stand til både at give et lige så præcist blik på, hvad der sker omkring ham som dybt inde i hans mørkeste indre

HUMMERDRENG er per instinkt eksperimenterende, kompromisløs og grænsesøgende, og det bliver virkelig cementeret her på hans første plade

Stilen er eksperimenterende hiphop med stærk sonisk inspiration fra kendte acts som Death Grips, Jpegmafia, Run The Jewels og smagfulde samples der leder tankerne hen på danske legender som Malk De Koin og undergrundens Loke Deph. Hummerdrengen larmer, råber og skriger, og det er simpelthen ikke til at få nok af. Der er ingen tvivl om, at den unge Hummer kan stå på egne ben i sit selektive og excentriske univers, men han viser gang på gang, at der er plads til flere fisk i sit akvarium og præsenterer en perlerække af velplacerede features. Han får både besøg af hans kumpaner Christian Høgh, hans evige følgesvend Kolstermand, og Aalborgs egen rap veteran Jonny Hefty.

På trods af den ekspressive lyd, de excentriske tekster og det skøre kunstnernavn, er Martin langt fra til at spøge med. Bag krebseskjoldet gemmer der sig et ægte dybfølt individ, som formår at formidle en frustreret og indebrændt virkelighed på ærlig og autentisk vis, der lyder knapt så meget som et råb om hjælp, men snarere som en beretning fra det virkelige liv.

Her i Danmark afspejler det musikalske vækstlag naturligvis det samfund, det er skabt ud fra, og Hummeren er langt fra bange for at give sit besyv til. Der bliver leveret stikpiller og spydige kommentarer til det danske samfund, og Hummerdrengen er ikke bleg for at give sine egne hiphoppunkede meninger til, hvordan landet ligger i skrivende stund. Det er svært at sige, om man skal grine eller græde over det satiriske “Hr. og Fru Danmark,” hvor HUMMERDRENG endnu engang får sagt sin ærlige mening den tid – og det samfund, han befinder sig i. Frustrationen skinner klart igennem og bliver leveret med et aggressivt blink i øjet, der virker punket og provokerende på samme tid, og det er simpelthen helt perfekt! For at ingen bliver glemt eller overset har han fået Aalborgs gamle hiphopfarce Jonny Hefty med som feature, for at den ældre generations selvfølgelig også bliver repræsenteret. Han passer perfekt ind på sangen som den sidste og vigtigste brik i puslespillet, der skaber sammenhængen, og viser det store billede. Hr. Hefty er med til at binde temaerne af ny og gammel modstand sammen, som overordnet set er et gældende tema på Hummerens plade. Rent personligt håber jeg, at Hummerdrengen har sagt en dybfølt tak til Jonny Hefty for at understrege værdien af hans dynamiske lyd, der går på tværs af både genrer og nye og gamle generationer.

Hen imod slutningen finder vi ham på tracket ”JEG FINDER GUD (I EN BERLIN KLUB)”, hvor det lader til at hans store feberdrøm endelig går i opfyldelse, og han kan selv blive til et med larm og støj og opnå roen i kaosset, som han altid har søgt. En feberdrøm er vel stadigvæk en drøm, og på mange måder er det måske det tætteste vi kommer på den ægte afskrællede Martin.

På den måde kan pladen godt lyde lidt som en distinkt æstetisk rodebutik, som der er forsøgt at skabe orden i, og han slipper afsted med det på bedste vis!

Den ene halvdel af Hummerdrengens fantastiske numre er som en hyldest til den abstrakte, nymoderne, jazztunge hiphopstil med fantastiske poetiske tekster, der kommer direkte fra Hummerdrengens tunge hjerte. Den anden halvdel lyder lidt som om, at han har glemt numrene i baglommen og ved en fejl ,har smidt bukserne i vaskemaskinen, og det er næsten de sange, der fungerer allerbedst og udstråler mest af HUMMERDRENGs fantastiske energi og autenticitet. På den måde kan pladen godt lyde lidt som en distinkt æstetisk rodebutik, som der er forsøgt at skabe orden i, og han slipper afsted med det på bedste vis! Vores unge Hummer kunne sagtens have lavet en plade med et mere poleret og raffineret lydbillede, men hvor er jeg taknemmelig for at han alligevel valgte at holde sig til hans rå undergrunds udgangspunkt, og valgte at gøre præcis sin egen ting, og det skal han have stor ros for. På trods af det kaotiske udtryk, er der langt fra noget der virker tilfældigt, eller uigennemtænkt, men nærmere som hans eget velkalkulerede, nøje udregnede opus, der i sidste ende blev nødt til at bære dette ramme rystende udtryk. Efter denne debut er der ingen tvivl om, at Hummerdrengen har potentiale, spørgsmålet er nu blot, hvad det næste bliver? Om der er endnu mere kaos og destruktion, der følger den storm, han er ved at mane under opsejling, eller om vi er så heldige at se ham smide rygskjoldet fuldstændigt næste gang vi ser, eller hører ham.

Alt i alt er vores kære HUMMERDRENG på vej ud af sin skal. På trods af de mange lag, der beskytter ham i en hårfin dualisme mellem en sans for selvbevidst ironi og et rendyrket musikalsk kreativt talent. Om den unge HUMMERDRENG nogensinde smider rygskjoldet eller ej, forbliver et mysterium indtil nu og gåden om, hvad der sker ham i fremtiden er svær at tyde. Men tegner på et spændende, provokerende og positivt udfald. Må havets bølger sætte ham på rette kurs.

– Skrevet af Viktor Holtegaard