Alfie Templemans nye single ‘Eyes Wide Shut’ sætter fun i funk

Foto: Alfie Templeman // Blacksocks

Trods tekstens ængstelige temaer er Alfie Templemans seneste udspil et funky, syret, technicolour pophit i særklasse. En form for inkongruens mellem form og indhold som på en og samme tid giver fremragende mening

Alfie Templeman er gået high koncept på sin nyeste single, da hele sangens tekst finder sit ophav i udklip fra Templemans notesbog, hvori han skriver sine tanker i de første 10 vågne minutter hver morgen. Det resulterer i et smukt kludetæppe af ængstelige tanker og følelser, og er første gang Alfie betror sig så ærligt og dybfølt til sine lyttere. Det klæder ham bestemt og skaber en humoristisk dikotomi til singlens meget legende udformning. Tonen er sat fra starten af et gardint bas riff der ufortrødent spadserer derudad, for snart at blive akkompagneret af britens vokal, og en legende funk guitar. Alfie Templeman vækker med ‘Eyes Wide Shot’ associationer til alt fra Prince til Talking Heads, og får det til at lyde nemt. Prikken over i’et er et radiovenligt ørehænger omkvæd og der er gode odds for at vi kommer til at se meget mere til Alfie Templeman i fremtiden, hvilket passer os fremragende.

Lyt til singlen her!

Nicolai Hegelund
nicolai.hegelund@gmail.com