16 feb 80er-pop Pari Penn vender tilbage efter 2 års pause!
Foto: Pari Penn // Magnus Munk Tækker (pressebillede)
Den aarhusianske duo Pari Penn er endelig tilbage, og fortæller om succes og anerkendelse
Pari Penn vender tilbage efter to års pause med singlen “Star”, hvor forsanger Simon Vestergaard for første gang synger på dansk. Singlen udkom i dag og fortæller historien om en person, hvis liv drejer sig om at opnå succes og anerkendelse. Simon og Mikkel, de to frontfigurer, følte i 2022, at lysten til at fortsætte Pari Penn var forsvundet, og besluttede sig at tage en pause og lægge drømmen om den store artistkarriere på hylden. Efter en tid hver for sig, kom de sammen igen i 2023 for at genoptage samarbejdet, men denne gang på deres egne præmisser som et 100% uafhængigt projekt. Mikkel udtaler sig om Pari Penns pause:
–Jeg tror, pausen var lige det, Pari Penn havde brug for. Det er som om vi et kort øjeblik havde glemt, hvad vi kan sammen. Det er fantastisk nu at kunne lægge forventningerne på hylden og i stedet fokusere på at skrive den musik, som vi sammen brænder for.
Sangen føles som en frisk genoplivning af bandet, med meget livlige og håbefulde toner. “Hangover in nice surroundings” er nok en rigtig god måde at beskrive deres musik på, da den bringer gode og stille vibes, man godt gad stå op til.
Deres nye single “Star” reflekterer over musikdrømmens konsekvenser for ens personlige liv og er inspireret af en minimalistisk 70’er sound.
Singlen markerer starten på en ny fase for Pari Penn, der vil udgive flere singler i foråret 2024!
Lyt til sangen her!