Toner der bliver ved med at bygge på, skaber et intensivt lydunivers på Jamie xx nyeste nummer “It’s So Good”

Foto: Jamie xx // Laura Jane Coulson (pressebillede)

Lad dig opsluge af DJ Jamie xx’s nyeste nummer “It’s So Good”, og lyt til hans store talent for at skabe et omfattende lydunivers, der bliver stærkere og stærkere nummeret igennem

Engelske Jamie xx er ude med et nyt hit, lavet eksklusivt til en global kampagne for Chanels nye smykke kollektion, med Jennie fra Blackpink i hovedrollen. Nummeret er næsten rent instrumentalt, med elektriske toner, med undtagelsen af det gentagne “It’s So Good”, der i amapiano-stil ligger som en baggrund for nummerets klaverriffs, og trommemønstre.

Nummeret starter stille ud, med vokalen og en let klokkemelodi, kort før en blæser pludselig træder ind, og understøtter takten. Der bliver herefter tilføjet flere og flere lyde og toner til beatet, der trods mange forskellige lydindtryk, forbliver let. Ingen toner eller lyde overtager, men blander sig blot ind i hinanden for at skabe det hit, som er blevet til “It’s So Good”. Klikker man ind på Chanels egen video, ser man hvordan en stoleleg er i gang, og hvordan lyden matcher det tempo der bliver højere og højere, mens lydene intensiveres. Hvordan stole ændrer former i takt med at beatet skifter, og danner nye mønstre til deltagernes gang.

Jamie xx er kendt som musiker, DJ, producer og remixer, og bag navnet Jamie xx står den 35-årige DJ James Thomas Smith, der både er kendt for sine egne værker, samt som medlem af indie-pop bandet the xx.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com