30 jan Norges isdronning, Sara Fjeldvær, skærer sig gennem vind og sne for at smelte hjerter med en ny, inderlig kærlighedssang
Foto: Sara Fjeldvær // Sigrid Erdal (pressebillede)
Som en Elsa-prinsesse på toppen af et isbjerg, føles indledningen til sangen “The Way You Love Me”, som noget der burde synges fra den smukkeste top ud over en sneklædt norsk natur
“The Way You Love Me” bygger sig langsomt op – fra bløde lette toner, til en mere gennemtrængende og rungende outro, hvor et helt band understøtter Sara Fjeldværs stemme. Hendes smukke klare vokal vises frem, i flere lag og toner, og lader os endda høre et snert af noget råt ved sangens 1.40 minut. Sangen handler om den ærlige kærlighed. Den som er der – fuldkommen og tryg. Ordene: “I still can’t believe the way / you love me / tenderheart felt just like you do / I still can’t believe the way / you love med still”, synges med en inderlighed og klarhed, allerede fra sangens start.
“Det er en ren kærlighedssang, hvor alt føles rigtigt, og kærligheden flyder i dit blod,” siger Fjeldvær om sangen. “Den måde du kender nogle på, og kun du kender dem på, og som de kender dig. Måden de elsker dig, og måden du elsker dem på. Jeg følte en kærlighedssang opstå, og endte med blot at beskrive kærligheden. Følelsen af den. Noget energisk og helligt indeni, der bryder ud. Som du kan forestille dig, føles den rigtig godt at synge.”
Sara Fjerldvær er en norsk sangerinde og sangskriver, der tilbage i 2021 udkom med sit debutalbum Sara Fjeldvær, og i 2022 udgav EP’en Best Love. Hun er opvokset på en lille norsk ø, med et tæt men småt samfund, og har fra begyndelsen af sit liv, været omgivet af instrumenter i sit hjem. Alle hendes udgivelser er indspillet i Trondheim, produceret af Mathias Angelhus, og udgivet på hendes eget label Fjordgata Records. Nu er hun snart ude med et helt nyt album, der har fået titlen Stars, der udgives den 9. februar 2024.
Lyt til nummeret her!