14 jan Lucky Lo tryllebandt publikum i et imponerede show på Store VEGA!
Foto: Lucky Lo // Benjamin Tarp (Pressebillede)
Venue: Store VEGA
Dato: Fredag den 5. januar 2024
5/6 Stjerner
Den dansk-svenske alt-pop fænomen, Lucky Lo, leverede en fejring af en koncert på VEGA’s åbningsaften i et næsten fyldt Store VEGA
De er magiske de der aftener, hvor man sammen med en masse andre begejstrede koncertgængere er med til at opleve en kunstners opstigning fra undergrunden til den store scene. Måske er det ligeledes sådan Lo Ersare & co oplevede fredag aften i et summende Store Vega, hvor luften var ekstatisk i en grad, så det frembragte følelser om et forløsende gennembrud. Særligt da Lo Ersare under aftenens sidste nummer lod sig gribe af det talstærke publikum. Ligeledes var den talentfulde hovedperson i centrum for spektaklet, hvor hun jævnligt tydeligt blev overvældet af den trampende jubel, der ofte efterfulgte de forlængede live-skæringer fra Lucky Lo’s to studieudgivelser. Reaktioner der siger meget om det tiltrækkende ved Lucky Lo’s musik. Den er nemlig forfriskende oprigtig og sårbar, hvilket i den grad afspejles live, hvor Ersare nærmest transcenderer ideer om en såkaldt “stage-persona”, uden at det hverken bliver sløvt og arrogant eller indstuderet og forceret.
Tværtimod var der en elektrisk entusiasme i alt, hvad hun foretog sig, uden at der var mere end et par trivielle skønhedsfejl på den stemme, der retmæssigt har fået tilhængere af poppens mere alternative grene til at tale i store versaler om den unikke stemme fra Umeå. En stemme der for de uindviede kan minde en om de tiltalende dybe klange, man hører hos klassiske stemmer såsom Joni Mitchell og nutidige stemmer såsom Weyes Blood – samtidig med at den er helt sin egen.
Orkestret der understøttede denne stemme, minder meget om hvad man har hørt på både 2021’s “Supercarry” og sidste års “The Big Feel” Funkede og fusionsjazzede vibe, samt en herlig mængde art pop-fjolleri, prægede lydbilledet, hvor især guitarist Mads Nørgaard skilte sig ud med sit dynamiske, effekt-prægede og frit flydende udtryk. Det blev også til gæsteoptrædener i form af et par trompetister samt en gæsteoptræden fra åbneren Kristofer Greczula på nummeret “Hey! Let’s Go”.
Eneste anke var, at man til tider godt kunne mærke, at det var orkestrets første koncert på turnéen. Groovet var ikke altid helt der, hvor det skulle være, og der var et par ikke helt trivielle fejl – såsom det uintentionelle temposkift i den politisk motiverede ballade ‘A Pretending World’.
Dog var Lo Ersare gennem hele affæren karismatisk og tilstedeværende, og skabte så meget glæde og opmærksomhed omkring de andre musikanter på scenen, at det ikke stod tydeligt frem i den samlede oplevelse. Ligesom Ersare også skal roses for at have mod til at tale om emner, der kan dele vandene, såsom besættelsen af Palæstina og queer seksualitet.
På den musikalske side kunne det tydeligt mærkes, at der var tænkt over arrangementerne i en live-kontekst, ligesom de improviserede elementer generelt var stærke.
Alt i alt var det en ekstatisk åbningskoncert i et usædvanligt entusiastisk Store VEGA fra en kunstner, der på mange måder kropsliggør de positive og opbyggelige elementer i tidsånden, og som har enormt meget at byde på musikalsk.
Skrevet af Emil Weis Brix
