Intet kan slå folkekære L.I.G.A ud af kurs

Foto: L.I.G.A // Jan Hammerstad (pressebillede)

Et årti i danskernes bevidsthed og endnu engang tilbage med ny musik! Popduoen L.I.G.A, der består af Ihan Haydar & Nicky Russell, reflekterer over de seneste 10 år i musikbranchen gennem ny musik

Det lå ikke i kortene at duoen, L.I.G.A, allerede nu skulle udgive ny musik. I efteråret blev de to musikere nemlig involveret i et trafikuheld, der kunne have været endt rigtig galt. Men efter at oplevelsen lige så stille nu har indsunket sig, kan både Ihan og Nicky se frem til et år 2024 med nyt mod og håb. For ikke nok med at de begge venter sig barn med kun få måneders mellemrum, har duoen også annonceret et år med flere nye sange på vej.

Den nyeste single, “Taber”, udkom d. 26. januar, og handler om frygten for de uforudsigelige ting i livet: Hvordan bliver fremtiden? Er der stadig håb og liv forude? Og er der mon flere gode år tilbage? Singlen er startskuddet på en ny tid i L.I.G.As historie, der nu, efter den voldsomme oplevelse i efteråret, rummer endnu flere facetter og livsperspektiver end nogensinde før.

Selv fortæller duoen om deres samarbejde:

– De første 3 år spillede vi 250 koncerter om året, og det var drømmen der blev til virkelighed. Vi har siden kunnet leve af at lave musik, selv om tanken om hvor længe vil det vare ved, til stadighed indhenter os. Ligger vores bedste år bag os, eller er der stadig generelt håb for fremtiden. Det tror vi.

Lyt til nummeret her!

Tags:
Astrid Cornelius
astridcornelius@bandsoftomorrow.com