31 jan Hjertesorg og Americana-melodier bløder ud af guitaren på Ashes & Fire’s nyeste hit
Foto: Ashes & Fire // Lovisa Hagström (pressebillede)
Med ægte Americana-toner og et roligt country-guitarspil, skaber Ashes & Fire en ulykkelig kærlighedssang, man nemt kan forestille sig at lytte til omkring bålet på en varm sommeraften
“My Heart Is Broken” er en sang om hjertesorger, skylden over at det gik galt, og processen med at leve med de konsekvenser ens handlinger har haft. Fortrydelsen der hænger én over hovedet, efter utroskab og forræderi af et menneske man elskede. Ashes & Fire har i deres nyeste single fortolket en klassisk Ryan Adams-sang, der væver mundharmonikaer og guitarspil sammen med duoens smukke behagelige stemmer.
Duoen forklarer: “Sangen blev indspillet i en lille hytte langt oppe på det nøgne bjerg i Härjedalen. Det var minus 20, og vi kunne næsten ikke stikke næsen ud af døren. Alt, hvad vi havde, var en flaske rødvin og Eriks bærbare studie, så det måtte simpelthen være en aften med et Ryan Adams-tema. Vi havde dog kun en AirPod hver og forsøgte at tilføje harmonier med et halvt sekunds forsinkelse, mens vi spiste salte pinde og langsomt men sikkert tømte flasken.”
Ashes & Fire er et svensk Americana-band der skildrer en verden af kontraster, og ikke mindst karakterdrevne historier og skæbner. De udkommer med deres album In The Mourning Light den 26. april 2024.
Lyt til nummeret her!