11 jan Guitar og trommer skaber en eksplosiv lyd på Mall Girl’s nyeste single “Emo Shred”
Foto: Mall Girl // Vilde Nordheim Evensen
Med et guitarspil, der er svær at undvære, og en blanding af genrer der udgør bandet Mall Girls art-pop eksperimentale musik, er bandet nu ude nu med helt ny musik i form af sangen “Emo Shred”, som er sidste udgivne nummer på deres kommende album, Pure Love.
Med deres blandede toner af eclectic og indie-pop, og et twist af jazz, har Mall Girl skabt sangen “Emo Girl”, som er den sidste udgivne sang, inden deres album Pure Love kommer på gaden d. 26. januar 2024. Den stille melodi og rolige sangstemme, bliver overtaget af den pludselige, men dragende guitar, der gør melodi og takt uforudsigelig på sin helt egen måde.
Med guitarist, Iver Armand Tandsether, og trommespiller, Veslemøy Narvesen (én af de mest eftertragtede jazz trommespillere i Norge), er det ikke svært at forstå, hvordan de med en baggrund af guitar passager og jazz trommehvirvler kan skabe et lydbillede af både frihed og romance. Bethany Forseth-Reichberg’s stemme skaber en rolig og næsten drømmelignende lyrik, som er en klar kontrast til musikkens eksplosive lyd.
Sanger Bethany Forseth-Reichberg siger selv om sangen:
– Dette var det første skridt ind i vores nye musikalske boble, tidligere udgivet som en demo. Det har nu metamorfoseret sig til en rigtig sang, men er stadig en sang om blot at køre omkring i en Chevrolet langs stranden. Forestil dig LA nights, sand mellem dine tæer og intet i dine tanker, andet end det at livet føles ret så godt.
Pure Love er andet album fra de Oslo-baserede art-pop eksperimentalister, som efterfølger debutalbummet Superstar, fra 2022.
Lyt til “Emo Shred” her!