17 jan Gen and the Degenerates vil bare gerne danse
Foto: Gen and the Degenerates // Liam Maxwell (pressebillede)
Alt-punk bandet Gen and the Degenerates giver os “Kids Wanna Dance”, med en besked til alle om, at det er ok, i en verden præget af kaos, hvis man stadig godt vil have det sjovt. Dette nummer vil være det første, man bliver introduceret til, når albummet ANTI-FUN PROPAGANDA bliver fuld udgivet den 23. februar 2024.
Med denne sang giver Gen and the Degenerates os en smagsprøve på, hvad de andre sange vil debatere om. På bandets diskografi kan man allerede lytte til 2 andre numre, som kommer til at figurere på albummet. Disse sange er en refleksion af generation Z, med numre som “BIG HIT SINGLE,” der diskuterer fordelene ved at have en trendy sang, men hvor hurtigt man kan miste relevans med TikTok og den måde, folk sluger indhold på i dag.
Albummet er en coming of age fortælling, som arbejder på relevante temaer som sexualitet, kønspolitik, tidlige morgener og sene nætter, samtidig med at man som ung prøver at overleve i den flygtige og forvirrende verden, der er drevet af uro. Bandet snakker blandt andet om hvordan det er at være ung i 2024, og afslører alvorlige refleksioner, som for eksempel om det er værd at bringe nye børn til den verden, der ikke nødvendigvis ser ud til at have en optimistisk fremtid. Deres nye single danser omkring egoismen i at være et menneske, og alvorligheden i at kæmpe for vores verden.
/The truth is, we’re all gonna die / But our lives will be shorter than our parents lives / Oh it’s one of those where you laugh or you cry/ Mutually assured destruction / Stakes to high to function/ The kids wanna dance so let them, let them dance/
” Kids Wanna Dance”s budskab er en kombination af længslen efter uansvarlighed og at være ubekymret, men samtidig være bevidste om hvad vores opgave er i verden: at gøre det bedre end vores forfædre. Her mener forsangeren, at de stadig prøver at finde det sjove i at være et menneske, fordi, de stadig bare er børn. At være ung burde betyde, at man godt kan være uansvarlig. Ungdommen handler nemlig om at opdage verden i sit eget tempo, at være nysgerrig og ikke behøve at bekymre sig, om hvad voksne gør.
Sangen beskriver rigtig godt, hvordan det er at være ung i tyverne, og konstant have det pres, at vores generation skal fixe, hvad vores forfædre gjorde eller ikke gjorde. Nogle gange vil børn bare gerne danse. Dette siger forsangeren selv:
Det ser ud til, at hvis folk ønsker at bruge al deres tid på at lave dumme videoer på TikTok eller bruge alle deres penge tankeløst, hvorfor skulle de så ikke det? Der er ingen stabile karrierer, og de vil alligevel ikke have råd til et hus. Vi skal alle finde den glæde, vi kan, og danse os gennem endetiden på vores egen måde.
Lyt til sangen her!