11 jan FORPREMIERE: HunBjørn viser hvordan det ser ud, når det indre går itu

Foto: Hunbjørn // Stilbillede fra musikvideo

HunBjørns musikvideo til “Words don’t disappear” er med sit dystopiske sort/hvid univers, et højt powerfuldt udråb om, at et enkelt undskyld ikke får alle tidligere ord, der er blevet kastet, til at forsvinde.

Electro-poppens indledende takt, leder fra start op til, at der vil ske en eksplosion af ord. Sammen med videoens flammer, ledes tankerne frem mod, at der vil komme en konfrontation, der kommer til at gøre ondt, og som kan brænde broer. Men ordene kan ikke stoppes, når først de er på vej.

Videoen zoomer ind på HunBjørns ansigt, der synger de ord, hun tydeligt mærker i sin krop. Ordene synker helt ind i lytteren, idet Hunbjørns blik er så intenst, at der ikke er mulighed for at se bort, eller lade ordene passere.

Der er skabt et sort/hvidt destruktivt miljø gennem videoen, der viser HunBjørn i gang med at smadre diverse møbler og glas med et boltbat. Battet hun svinger i flere klip, sætter for alvor en fed streg under, at der er noget under opsejling, der vil smadre og ødelægge. Både inde i hende selv, men også omkring hende. “Words Don’t Disappear” er en klar og gennemtrængende titel, der skaber en understøtter den energi og den ødelæggelse vi ser i videoen. Hvordan ord kan ødelægge, ved blot at være ord. De ødelægger ikke fysisk, men indvendigt, og de mange ting der får tæv i videoen, er som en gengivelse af, hvad der sker inde i kroppen på Hunbjørn, når de sårende ord bliver smidt i hendes retning. Det venskab hun beskriver bliver kvæstet, under de ord der presser sig imellem dem.

Det sort-hvide tema skaber en dystopisk verden, der lægger sig klart op ad HunBjørns tekst. Den rå ærlige tale til en ven, om hvor meget ord har ødelagt og såret hende, og hvordan hun nu siger STOP. For en undskyldning er ikke nok til at hele de sår ordene har skabt, og den usikkerhed og sårbarhed, der er opstået i HunBjørn som menneske.

Hunbjørn fortæller selv:

”Forestil dig, at du står i modtagerenden af et sårende angreb – og det er en af dine bedste venner, der er afsender. Du kan ikke genkende noget af det, der bliver sagt og alligevel tager du det ind, fordi det er et vigtigt menneske, der siger det. Det kræver noget at holde fast i sig selv i, at sætte egne grænser og gøre det klart, at ord ikke bare forsvinder, når først de er ude. At undskyld ikke altid er nok, og at reparationsarbejdet er noget mere omfattende”.

Sangen er en powersang om at rejse sig igen, om ikke at lade ordene fortsætte med at påvirke hende, selvom de stadig gør ondt.

Se musikvideoen herunder!