Flyv afsted mod det uvisse med Nina Alexandra’s “I min lätta hand”

Foto: Nina Alexandra // Erik Ericsson (pressebillede)

Nina Alexandra ønsker at forbinde fortiden med nutiden, og skabe relaterbare nære tekster, der fører lytteren ud på en rejse gennem tid og rum

“I min lätta hand” er en elektro-pop single der opmuntrer os til at tro på, at alt bliver godt i sidste ende, og måske endda bedre end det var før. Varme synths smelter sammen med en legende elektronisk rytme, og tonerne er på en gang lette og gennemtrængende, og viser Nina Alexandra‘s stemme tydeligt frem. Det indledende beat skaber en forventning om tempo, og en næsten chantende tekst, der bliver indløst i omkvædet, der bliver siddende i tankerne længe efter at sangen er slut, med de enkelte gentagne ord.

“I min lätta hand” er en del af Nina Alexandra’s kommende album Skogarna Brinner, der er en personlig og levende rejse gennem tid og rum. En rejse fuld af rytmer, dansetoner, og reflekterende tekster, der skal forbinde fortiden og nutiden.

Det er en sang, der ifølge Nina Alexandra selv handler om: “det sted i livet, hvor man forstår, at man skal give op, give slip og forlade det, der var. Om at tage af sted uden at vide, hvor man skal hen.”

Sangen er, ligesom det kommende album, skabt gennem et samarbejde med produceren Anna Roxenholt (alias New Found Land), der fortæller om samarbejdet: “For mig var det en luksus at have frie hænder og arbejde med hendes egensindige melodier og tekster, hendes unikke og rørende stemme og at skabe en passende lydverden, der samtidig kunne bryde lidt imod tekstens alvor og tyngde.

“I min lätta hand” er anden single på svenske Nina Alexandra’s kommende album Skogarna brinner, der bliver udgivet via det Berlin-baserede pladeselskab Fixe Records, den 1. marts 2024.

Lyt til nummeret her!

Sarah Holmbo
sarahholmbo@bandsoftomorrow.com