10 jan BÆNCH annoncerer Danmarksturné i foråret!
Foto: BÆNCH // Banger Sessions
Det danske post-punk/rockband, BÆNCH, annoncerer en forårs-turné med over 20 planlagte koncerter rundt omkring i Danmark. Kvarteten, der er kendt for deres stemningsfyldte og dynamiske rocklyd, har nemlig udfyldt dét, der før var et tomrum på den danske musikscene.
BÆNCH skød musikkarrieren i gang i 2022 med DIY-konceptalbummet, Presence of Everything. Albummets førstesingle “Absence of Nothing” havnede på Spotify-playlisten, ‘Rock DK’, og fik desuden airplay på P6 Beat. I 2023 vandt BÆNCH talentkonkurrencen, Quasar Live, med en storslået finaleafvikling på Jellinge Musikfestival, og bandet kunne gå derfra med endnu en bekræftelse af deres enorme talent. Nu lader de publikum komme indenfor i et univers af ekspressive synthflader, mørke guitarer og længselsfuld vokallyd.
Livebandet er i sprudlende topform, og garanterer dugfrisk musik samt intense- og energiske koncerter. Muligheden for at tilskrive sig en excentrisk rockoplevelse kulminerer altså, når kvarteten lægger vej forbi landets store byer. Skal du med?