Ugens Uimodståelige // Uge 48

Foto: Wili Solo // Sebastian Solkær (pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du ellers gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste

Wili Solo – “Stainless”

Den københavnske Wili Solo har netop udgivet sin debutsingle “Stainless”, som tager lytteren med på en følelsesmæssig rutsjebanetur gennem frustrationer og selvopdagelse. Sangen udforsker følelsen af at være klemt inde mellem sine drømme og virkeligheden med et desperat ønske om at vende livet på hovedet og starte på en frisk. Lydbilledet skildrer den konstante kamp mellem en genopbygget selvtillid, der hurtigt bliver nedbrudt, som formidles gennem et musikalsk udtryk, der balancerer mellem sfærisk guitarspil og elektroniske hiphop beats. Wili Solo, som tidligere har været en del af diverse konstellationer på den danske undergrundsscene, træder nu frem som soloartist uden at følge homogene trends. Han lader følelserne drive værket og skaber ærlig musik, der udforsker grænserne mellem mod og sårbarhed. Med lyriske nik til blandt andet Yung Lean og Varnrable viser han sin inspiration og skaber en unik lyd, der kridter scenen for sangerens kommende album.

Lyt til singlen her!

Bogfinkevej – “1 Enkelt”

Bogfinkevej er klar deres nyeste single “1 Enkelt”, der handler om det, når man liiiige kan nå én bajer mere, inden man skal hjem til kæresten. Sangen udforsker de øjeblikke, hvor man bliver fanget i de gode momenter med sine venner og lægger den rationelle sans på hylden for en hyggelig stund – men er det egentlig så hyggeligt, som det fremstår? For under overfladen truer en dyster sandhed om ikke at være i stand til at sige fra og gøre det rigtige men i stedet at dedikere sig til den samme onde spiral, som går ud over kæresten derhjemme. Over nummeret udfoldes en rap over et hurtigt anslåede fingerspil fra en akustisk guitar, mens et fortællerende narrativ udfolder sig “om at drikke en enkelt” med drengene i et minimalistisk set-up

Lyt til singlen her!

PALLAS – “Puppy Luv”

PALLAS har netop udgivet EP’en, WHERE ELSE, hvor sangeren forstætter med at udforske hendes drømmende univers, hvor temaer som ung kærlighed, kemisk lykke, eskapisme og store ambitioner foldes ud. Med en mere elektronisk sound end før, der inkluderer 808s, drummachines og taktisk autotune, skaber PALLAS en energiladet lydeksplosion. Med Lead-singlen “Puppy Luv” dykker PALLAS ned i den første turbulente forelskelsesoplevelse og det efterfølgende uundgåelige brud. Sangen indledes med en fremadskuende pluck-guitar, hvorefter et UK-garage-groove melder sin ankomst, samtidig med at PALLAS karakteristiske auto-tune ligger sig organisk over den mættede lyd.

Lyt til nummeret her!

Ellers tilføjet til playlisten:

Arctic Assembly – “Et postkort fra Downtown Nuuk”
Arden Jones – “Parachute”
Beyoncé – “MY HOUSE”
Fangst – “Gatelangs”
Fløi – “Fri som fuglen”
Haugust – “Television”
Icona Pop – “Tears On The Dance Floor”
Issam B – “Hvis det ikke er dit”
KAYTRANDA, Rochelle Jordan – “Lover/Friend”
Lana Del Rey – “Take Me Home, Country Road”
Laura Ziani – “pregnancy fatigue”
Liss – “Receiver”
MGMT – “Bubblegum Dog”
Mumle – “Julefred”
N. P. York & The Fools – “Vivid Dream”
Nordstrøm – “Dagen Kommer”
Pede B, Rumskibet – “Skub Farmand. Rumskibet Session #15”
Semphiz – “Tåreblændende”
Søren Torpegaard Lund – “Stor Kunst”
Thomas Buttenschøn – “det er dig”
WhoMadeWho – “Children”
Yard Act – “Petroleum”

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com