07 dec Timurs nyeste single er en ode til at blive ved
Foto: Timur // Line Svindt (pressebillede)
Timur har netop udgivet sin seneste single “Bliv Ved”, der er en hymne til fremtiden og glæden til livet
Den danske rapper og producer Timur er klar med sin seneste single “Bliv Ved”, hvor kunstneren åbent reflekterer over de livsomvæltende begivenheder, der har formet hans personlige rejse. Efter afslutning af et syvårigt forhold, tre kvittede jobs, en modig beslutning om at genoptage kontakten med sin far efter 2,5 års stilhed samt en rejse til Los Angeles for at forfølge sine drømme som artist og DJ i det amerikanske musikmiljø. fandt Timur først inspiration til “Blev Ved” i konfrontationen med Danmarks vinterkulde. Timur udtaler:
“Det har krævet mod og selvindsigt – og først da jeg vendte hjem til sne og minusgrader, kunne jeg virkelig mærke, hvilken forskel det har gjort.”
Sangen handler om at møde livets udfordringer med panden først, hvor nummeret reflekterer den mod og selvindsigt, det kræves for at komme igennem svære tider i et fængende elektronisk musikformat.
Timurs rejse fra Odense til Los Angeles, samt hans personlige og musikalske udvikling, tydeliggøres i “Bliv Ved,” der fungerer som et følelsesmæssigt pejlemærke for kunstnerens mod og styrke i mødet med livets uforudsigeligheder.
Lyt til singlen her!