05 dec SYD FOR SOLEN annoncerer Adrianne Lenker koncert i Det Danske Musikkonservatorium
Foto: Adrianne Lenker // PR (pressebillede)
Frontfigur, Adrianne Lenker, fra det ikoniske band Big Thief, er netop blevet offentliggjort til at spille i Det Danske Musikkonservatorium den 10. maj 2024! Dermed får du muligheden for at opleve Lenker i hendes soloprojekt inden hele Big Thief indtager sommerens SYD FOR SOLEN-festival i august
Den anerkendte sanger, sangskriver og frontfigur fra Big Thief, Adrianne Lenker, indtager Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums fortryllende koncertsal den 10. maj 2024. Det berømte band, Big Thief, er kendt for deres fintfølende singer/songwriter stil, som kombinerer skramlet indierock med blide folkehymner. Med Lenkers soloprojekt udforsker hun andre facetter af hendes sangskrivning, der tager afsæt i sanselige kompositioner og blide, minimalistiske lyde.
Lenkers har for nyligt udgivet den hjerteskærende nummer “Ruined”, som er en singleforløber for hendes kommende album. Her udforsker sangeren USA’s musikalske og rurale traditioner, som indkapsles i poetiske og mættede kompositioner. Lenkers har modtaget stor anerkendelse for sit projekt med Big Thief, og har ligeså høstet rosende ord for hendes to tidligere albums: songs og instrumentals, som begge blev til og optaget i corona-tiden i isolation på en bjerghytte.
Det bliver en særlig aften, når Lenker indtager Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor publikum i historiske omgivelser kan opleve sangerindens underspillede og udtryksfulde stemme samt hendes komplekse guitarrundgange. Det er første gang, at Lenker optræder solo i Danmark, og fans får derved mulighed for at opleve kunstnerens musik i en intim atmosfære, der omhyller sangenes sanselige musikalske kvalitet.
Billetsalget starter den 8. december kl. 11:00, og koncertgæster kan se frem til en mindeværdig aften fyldt med Lenkers personlige og dybt bevægende musik.