Dancing the conga_ Gudmund Guren

Ugens Upcoming // Dancing the conga

Foto: Dancing the conga // Nicolay Woldsdal (pressebillede)

Det album-aktuelle indie-rock band Dancing the conga, skaber bølger gennem musikverden med en blanding af tilbageskuende sangskivning, og den følelsesladne ærlighed der særlig finder sted i kontemporær indie singer/songwriter musik. Bliv klogere på hvem deres musikalske helte er, hvordan deres proces fungerer og hvilken drink deres musik ville være!

I denne Ugens Upcoming gæstes vi af en gruppen, der med en særpræget musikalsk identitet og unikt udtryk, har gjort sig bemærket i den internationale, alternative musikscene. De hedder Dancing the Conga, og er en oslobaseret trio, bestående af Øyvind Skjerdal, Henrik Lillehaug og Gudmund Guren. Sammen forsøger vennerne at definere den musikalske neologisme newpunk, gennem et omsorgsfuldt, delikat sonisk udgangspunkt, med inspiration fra Beach Boys, Weezer og Phoebe Bridgers. Dette opnår musikerne med varme, akustiske guitarer, emotionelle, men tilbageholdte vokalleveringer, og et generelt nostalgisk øje for produktion og sangskrivning.

Dancing the Conga udgav deres første single ” I carry my umbrella like a gun” i marts 2023, og opfulgte den med debut-EP’en Trying to define newpunk i oktobers. På denne korte tid har de allerede opnået næsten 40.000 afspilninger på deres mest streamede track, samt op mod 14.000 månedlige lyttere. Med denne succes, samt et fremragende kunstnerisk udgangspunkt, er der ingen tvivl om at Dancing the conga er et spændende act, som er værd at lære bedre at kende.

Hvem er Dancing the conga?

Først og fremmest tre venner, men også et indieband der gør alt selv, og på sigt en betydelig samfundsaktør.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

Indie alternativ (pop)rock der er rig på referencer, men også noget noget man ikke har hørt før. Det lyder som om, at vi nyder at være sammen (hvilket passer, for vi nyder jo at være sammen).

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Vi startede som en idé til et band i ét hoved, som senere blev delt mellem os og dermed blev en idé til et band i tre hoveder. Dette fik konsekvenser i den fysiske verden, da vi mødtes i øvelokalet og begyndte at spille sammen.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

Skrivningen til vores første album begyndte i øvelokalet, hvor vi udforskede mange idéer. Derefter investerede vi i optageudstyr og tog til Gudmunds barndomshjem. Der optog vi det bedste, samtidig med at vi skrev. Både spilning, optagelse, skrivning og socialt samvær blander sig lidt sammen, hvilket gør det svært at sige, hvad der er hvad. Vi er stort set altid overraskende tilfredse, sandsynligvis fordi vi kan/må give hinanden bekræftelse og kærlighed.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Hinanden <3, HAIM, Beatles, Knausgård, Taylor Swift, TV-serien Girls, Paul Simon, Coldplay (Yellow), Jack Antonoff, Wet Leg, Whitney, Flaming Lips, Søren Kierkegaard, Phoebe Bridgers-koncernen og Petey.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Kaja Gunnufsen.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

Næste plade der hedder And now … we take America, som egentlig ikke er en plade, men to EP’er, hvoraf den ene er kommerciel, og den anden varer længe.

Hvad er drømmen?

a) Indførelse af borgerløn

b) At spille på en festival med flag i publikum

c) At blive nomineret til en Grammy i kategorien ny punk, men tabe

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Emotionel kitsch, men den er ikke udgivet endnu, så det må blive The car.

Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være? 

Munkholm.

Lyt til Dance the Conga lige her!

Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com