Ugens Uimodståelige // Uge 44

Foto: Pater // Magnus Munk Tækker (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du ellers gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste

Pater – “Kød”

Pater er klar med deres nyeste single “Kød”, hvor forsangeren, Stine Stengaard, smerteligt minder sig selv om, at hun blot er et stykke kød, der er henslængt i et mørkt værelse. Følelsen af resignation får stemme gennem tonerne af et karakteristisk blæs-tema, som bliver understøttet af sangens slæbende rytmikker. Dette akkompagnerer forstangerens indadvendte udråb om afmagten ved blot at blive legemliggjort som et stykke kød. Sangen udvikler sig med cresendo, der til sidst kulminerer i en hjerteskærende saxofon solo. Stine Stengaard formidler nummeret gennem grådkvalte vokaler, der maler et musikalsk billede af en total hjælpeløshed.

Pater er et band, der leverer rå, ucensureret tekster omkring stivnede idealer, køn og relationer. Deres lydunivers er præget af bærende blæsere, samples, percussion og synth, hvor de udforsker pop-genren på ny.

Lyt til singlen her!

Love People – “Normal Bias”

Duo’en Love People skaber aspirerende indie-rock med fremadskuende rytmer, hvor de formidler sig gennem temaer omkring livets store dannelsesrejse på godt og ondt. Duoen består af Christian Kier og Esben Skriver Hjort, der sammen fandt en fælles kærlighed for den traditionelle indie-pop, som de har tilpasset til deres eget musikalske udtryk, der formidles med en moden klang. “Normal Bias” er bandets første single i to år og derudover deres første sang, som de skrev sammen i duoens spæde begyndelse. Nummeret føres frem af energiske trommer, en spansk guitar og et karakteristisk stryger arrangement, der efterlader nummeret med en eftertænksom kvalitet. Om singlen fortæller bandet selv:

For os er det en storslået sang. Grand med de mange strygere. Det er ret meget vores ’coming of age-sang’ som rigtigt voksne. Nu er vi så ikke unge længere, men har rundet de 30! Og så er det et statement: Du er bias. Det er vi alle, og det er helt normalt

Lyt til singlen her!

August Høyen – “Alting Går Itu”

August Høyen har netop udgivet sin nyeste sjæler, “Alting Går Itu”, hvor han igennem sangens 2 minutter og 7 sekunder, lægger sit hjerte på et sølvfad. Sangen tager afsæt i forholdets bristepunkt, hvor alting er ved at gå itu. Det er et stilbillede af en følelsesmæssig limbo, hvor man tvivler, om relationen kan bære mere. Med en sorgfuld vokal, der grænser sig til at knække, skildrer August Høyen:

“Jeg bliver lidt i tvivl / Om jeg synes, du er sød, når du græder / Om jeg savner dig, når du er væk / Jeg har altid sag, at jeg har dig / Men du er så fjern, når vi to vi ligger tæt”

Nummeret har et minimalistisk set-up, hvor tonerne fra et rhodes el-klaver fører sangen frem og kaster lys på August Høyens vokal. August Høyen er en anerkendt musiker, der gennem relaterbare tekstuniverser og soul-fyldte pop melodier har skabt sig en markant plads på den danske musikscene.

Lyt til singlen her!

Ellers tilføjet til playlisten:

Asta Norr – “Wifey”
Augustine – “For The Moment”
Bar Italia – “twist”
Carousels – “The Fine Line”
Carl Knast feat. Andreas Odbjerg – “Vennesangen”
Danser Med Piger – “December Med Dig”
Etta Zelmani – “The Height Of Happiness”
First Hate – “Ma Friends”
GRETA – “Feel it”
Jung Kook – “Standing Next to You”
Kid Cudi feat. Pharrell Williams, Travis Scott – “ATHE PARTY” –
Lucky Daye – “That’s You”
Marí – “Periphery”
Marvelous Mossel – “Den Flinke Diktator”
Kevin Abstract – “Madonna”
MGMT – “Mother Nature”
Nælde – “Adored”
Olivia Rodrigo – “Can’t Catch Me Now”
SASO – “If You Say So”
The Beatles – “Now And Then”
Vera feat. Lord Siva – “Ghost”
Willow – “alone”

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com