This Boy og NAYAH forener deres musikalske talenter i ny fængende duet

Foto: This Boy, NAYAH // Julius Mydtskov (Pressebillede)

This Boy og NAYAH forener kræfterne i en legende popmelodi med sensuelle undertoner, der udforsker kærlighed og selvtvivl

Duoen This Boy, bestående af Magnus Tophøj og Sebastian Ovens, har indgået et musikalsk samarbejde med sangerinden NAYAH og skabt et legende pop-nummer med pirrende undertoner. Dette er bandets tredje singleudspil, der leder op til This Boy kommende album E.T.

Sammen har de skabt en fortryllende og eksperimenterende pop-melodi, der ledes frem af en særpræget R&B-bas, hvor deres stemmer smelter organisk sammen i en slæbende rytmik. Sangen er en dybfølt rejse gennem kærlighed og selvtvivl med sensuelle nuancer:

– Teksten beskriver det ene menneske, der kan få dig ud af dit eget hoved og fortælle dig, at det hele nok skal blive okay igen

Lyt til singlen her!

Tags:
,
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com