14 nov SYD FOR SOLEN annoncerer nyt hovednavn!
Foto: Queens Of The Stone Age // Andres Neumann (Pressebillede)
SYD FOR SOLEN har netop offentliggjort det ikoniske rockband, Queens Of The Stone Age, som deres nyeste tilføjelse til sommerens program!
Det toneangivende rockband, Queens Of The Stone Age, er klar til indtage lørdagsscenen på årets SYD FOR SOLEN festival, der finder sted i Valbyparken d. 8., 9. og 10. august. Her kan man forvente storladende toner leveret af det garvet band, der endnu en gang er klar til at spille for det danske publikum. Queens Of The Stone Age har nemlig af flere omgange været forbi Danmark, sidst på Roskilde Festival i sommeren 2023, hvor bandet fik en solid vurdering på 4,5/5 stjerner fra redaktionens anmelder.
Med bandets karakteristiske frontmand, Josh Homme, og resten af det talentfulde band, kan publikummet forvente at gå i dybden med gruppens særpræget lyd, der grænser sig mellem garagerock, grunge og 70’er rock. Bandet har en flair for at integrere hårdtslående, distortede guitarklange fra den klassiske rockscene med iørefaldende rytmiske motiver, der tilføjer et frisk pust til den veletablerede genre.
Queens Of The Stone Age har siden deres første albumudgivelse i 1998 blevet ved med at fornye og finpudse deres musikalske stil. Senest har de været aktive med udgivelsen In Times New Roman…, der udkom i juni 2023, og vi kan derfor ikke vente med at høre de nye- og klassiske toner fra bandet!
Om lørdagens program udtaler festivalen følgende:
– Kom fordi du elsker ægte rock, der har noget på hjerte og på spil. Bliv hængende for hyggen, fællesskabet og nyd at være i selskab med alle dem, der deler præcis din musiksmag og glæde ved det gode musikalske håndværk.
Queens Of The Stone Age er blot andet hovednavn annonceret til den kommende festival, der følger op det elektroniske stjerneskud, Fred Again, der kommer til at optræde om torsdagen.