Peggy Gou og Lenny Kravitz forener pulserende klub-mix med R&B-toner på nyeste single

Foto: Peggy Gou, Lenny Kravitz // Park Sangjun (Pressebillede)

Peggy Gou, og ingen mindre end Lenny Kravitz, har indgået et musikalsk samarbejde, og har skabt en tidsløs R&B-perle med elektroniske undertoner

Den alsidige kunstner, producer og DJ, Peggy Gou, er tilbage med sin seneste single “I Believe In Love Again”, der er skabt i samarbejde med den ikoniske musiker, Lenny Kravitz. Sammen har de skabt et tidløst R&B-nummer med fødderne plantet i 90’ernes musikscene. “I Believe In Love Again” afspejler Gous alsidige evne til skabe genrelegende elektroniske kompositioner med en personlig dybde. Derudover kan man opleve Lenny Kravitz i et musikalsk format, som man sjældent har hørt ham i før, hvor han ligger falset-vokaler til et R&B inspireret klub-mix. Peggy Gou fortæller selv om projektet:

90’erne har haft en enorm indflydelse på min musik. Folk kender til min kærlighed til danse-/house-/rave-scenen fra dengang, men jeg har altid været stor fan af R&B og også af Lenny. Han kom ind i studiet og forvandlede den guidevokal til ren magi, skrev nye tekster og skabte den utrolige guitariff. ‘I Believe In Love Again’ er en stærk besked om positivitet og håb, og vi håber, at alle føler det, når de hører sange

“I Believe In Love Again” er nummer to frigivet single fra Peggy Gous kommende debutalbum, der er planlag til at blive udgivet i 2024. Efter det massive hit “(It Goes Like) Nanana” er Peggy Gou nu kampklar igen med et nummer, der langt fra skuffer!

Lyt til singlen her!

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com