23 nov Oliver Springer udforsker spændingsfeltet mellem elektroniske beats og rock-elementer
Foto: Oliver Springer // Oskar Cornelius (Pressebillede)
Oliver Spingers nyeste single leverer en futuristisk lydoplevelse, hvor elektroniske rytmer møder en snert af dødsmetal lyrik, som skaber en unik musikalsk fusion
Oliver Springer har netop udgivet singlen “Beauty Bruise,” som er en dristig udforskning af futuristiske elektronisk/rock lyd, der viser kunstnerens genremæssige mangfoldighed. Med en særpræget kombination af elektroniske rytmer og en snert af dødsmetal lyrik, skubber kunstneren til grænserne af den nutidige musik.
Sanger/sangskriver, producer og multi-instrumentalist, Oliver Springer, eksperimenterer med bastung hiphop og Kurt Cobainsk rock, hvor han formår at integrere både rap og sang i sit atmosfæriske univers.
Oliver kommer fra Dragør, men har nu gjort Vesterbro i København til sit hjem. Her arbejder han ikke kun på at skabe banebrydende musik men også på at udfordre det eksisterende samtidsbillede og de tendenser, han ser i verden omkring sig. Derudover er Oliver en del af musikkollektivet AMBIVOLUME, der samarbejder med en række danske kunstnere, herunder MAS, FREDERIK Ø, Silvia, FØNS, og mange flere.
“Beauty Bruise” kommer i kølvandet på hans seneste single “Steady Zero”, der endnu engang markerer Oliver Springer som en kunstner, der ikke er bange for at udfordre status quo og skubbe til musikkens grænser.
Lyt til singlen her!