14 nov Nordiske Hits // Uge 46
Foto: SILVIA // Tayf Shaker Wannas (pressebillede)
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores playliste: Nordiske Hits med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på den Nordiske musikscene
Silvia – “Ændre Mig“
Vi begynder playlisten med glatte toner fra den unge R&B-sanger Silvia, og hendes nyeste single “Ændre Mig”; en hudløs ærlig beskrivelse af et romantisk forhold med en ulige fordeling af kontrol og magt. Med sin sensuelle og tilbageholdte vokal står Silvia dog fast, og vil ikke længere lade sig ændre af sin styrende partner.
Sangen er skrevet og produceret i samarbejde med Eigil Bjørn Melgaard, som med soloprojektet BJØRN og gruppen UNG-SKAB efterhånden er blevet altoverskyggende væsen i den danske Hiphop-R&B scene. Sammen har de to musikere har skabt en svævende og velourindpakket produktion, bestående af lette trap-beats, atmosfæriske pads og legesyge enklaver figurer. Dette komplimenteres med Silvias smørbløde, funklende vokallevering, der med Snoh Aalegras inspirerede fraseringer både er musikalsk fængende og emotionelt dragende.
Med en vellykket debut-EP i baglommen, dragende koncertoptrædninger og et feature på MAS’ kritikeranerkendte album, kan vi ikke andet end at se frem til Silvias fremtidige udvikling!
Lyt til “Ændre Mig” lige her!
Twins of June – “You & I“
Næste musikalske stop er ved det sønderjydske hvor et indfødt tvillingepar, Jesper og Jonas Trumm, udgiver musik under kunstnernavnet Twins of June. Seneste skud på stammen er en pop-smasker fyldt med frigørende sommerenergi, der hedder “You & I”. Jonas forklarer, hvordan sangen skal udtrykke de spæde følelser, der opstår i et nystartet forhold:
– ”You & I” handler om frihed og spænding i starten af en relation, hvor en time føles som et minut, og ingenting føles umuligt. Sangen handler om den vilde tid, der danner grundlag for en fælles fremtid og drømmen om en dyb relation. ”You & I” er en hyldest til kærligheden” – fortæller Jonas Trumm.
Med musikalske forbilleder som Passenger, Jonas Brothers og Avicii, kan man snildt forestille sig deres karakteristiske, radiovenlige lyd. Tracket består af et bas-drevet, groovy vers der med en listig instrumentation og en tilbageholdt vokal bygger dynamisk op til en eksplosion af et omkvæd. Her kammer den intime værtshusstemning over og kulminerer i et gigantisk vokalhook med de helt store stadiumvibes
På trods af at brødrene har udgivet musik siden 2015, må man sige at de efter otte år stadig kører med klatten!
Hør “You & I” lige her!
Jamaika – “Roll With It“
Sidst skal vi forbi den dansk-somaliske artist Jamaika, der ud af det blå, efter næsten to års udgivelsespause, har begået et comeback i form af albummet Championship. Lige nu skal vi dog sætte spotlyset på streaminghittet “Roll With It”, hvor den syngende rapper skruer helt op for den pumpende club-energi i en sonisk legemliggørelse af ungdommelig udødelighed og fandenivoldsk carpe diem mentalitet.
Jamaika formår at oversætte denne uovervindelige eufori til en hårdtslående club-ballade, der balancerer nattens intense, pulserende oplevelser med en blødere, følelsesladen vokal.
Med tracks som dette er der ingen tvivl om, at rapperen ikke har mistet sin pondus hans storhedstid i slut 10’erne
Lyt til tracket lige her!
Ellers tilføjet til playlisten:
Alexander Grandjean – “You Wanted Free”
Anna Soleil – “Soon to Burst”
AURORA – “Your Blood”
Brimheim feat. eee gee – “Brand New Woman”
Delara – “Selfish”
EMIL – “Har I Hørt Om EMIL?”
Forelsket – “Smuk øjeblikke x mindr”
ILMA – “Purpose”
Janos – “way home”
Kundo – “Du Ikk’ Alene”
Louien – “Quite Like This”
Matongo – “forevigt”
Maud – “Let Me Feel It”
MoonBee, Lydmor – “Orbit Me Into Affinity (Lydmor Remix)
Nanna Bottos – “Falling in Love with the World”
Niko Blonde – “S.O.L. ’67”
Nuldrøm – “Ved at forsvinde”
Reitzel – “Regner”
Rigmor – “Alt the du gør”
Takykardia – “Jaw Dance”
Vincent Wood – “For Meget”
Vrengt – “Snøflak”