09 nov Nordiske Hits // Uge 45
Foto: IDA KUDO // Sarah Sanctuary (Pressebillede)
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores playliste: Nordiske Hits med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på den Nordiske musikscene
Rangleklods – “Alien”
Rangleklods præsenterer sin nyeste single, “Alien,” der udforsker de kontrasterende følelser og oplevelser, der kan forekomme, når man står over for forældreskabet. Sangen portrætterer den komplekse balancering mellem lykkerusen og usikkerheden, som dette kan frembringe. Med overraskende musikalske vendinger og et tungt, pulserende beat kombinerer Rangleklods sine karakteristiske eksperimenterende lyde med et ærligt tekstunivers om det komplicerede følelsesregister. Sangen formidles gennem en forvrænget, nedtonet vokal der med mystiske undertoner skildrer, hvordan stemmen måske kan lyde fra indersiden af maven. Denne single er en forsmag på Rangleklods’ kommende album, Breathe In, Breathe Out, der handler om at finde ro i livets kaotiske øjeblikke. Her formår han at skabe en forbindelse mellem elektronisk musik og autentisk sangskrivning. Rangleklods, med det borgerlige navn Esben Nørskov Andersen, har tidligere modtaget ros for sin musik, der kreerer unikke og personlig lytteoplevelser.
Lyt til singlen her!
IDA KUDO – “The Power That Is Woman”
Dansk/japansk IDA KUDO er klar med sin første single “The Power That Is Woman” fra hendes kommende EP , Proud, hvor hun kræver et magtskifte i samfundets grundlag. Sangen udfoldes gennem en kraftfuld virtuositet, der trækker tråde til blandt andet neosoul, jazz og blues. Samtidig rummer sangen en 50’er-orkestering, der kommer til udtryk i sangens karakteristiske slæbende rytmik. Dette understøttes af nummerets særpræget stryger-motiv, der flettes sammen med en fremadskuende synkoperet rytmik. Med en energiladet vokallevering samt et hymne-lydende omkvæd, inspirerer sangerinden til samhørighed og forandring. Musikken kan karakterises som scandi-asian pop med en britisk touch i produktionen, som har resulteret i en eklektisk popblanding. Selv fortæller IDA KUDO om sangen:
“Den magtform, der dominerer vores verden er udtømt og tjener ikke menneskeheden længere. Tiden er inde til en ny form for lederstil, der sætter mennesket før profit. En lederstil, der bunder i feminine værdier, som kan genskabe tilliden mellem folket og lederne”
Lyt til singlen her!
BASKE – “TING SKIFTER RETNING!
Duoen BASKE, bestående af Aske og Sebastian, har udgivet deres andet album, TING SKIFTER RETNING, som bandet beskriver som et kompromisløst værk, hvor den eneste præmis er ærligheden. Med en musikalsk blanding af pop, rock og hiphop skaber BASKE et åbent og genrebrydende univers, der sætter ord på ungdomslivets op- og nedture. Dette kommer blandt andet til udtryk på titelsangen “TING SKIFTER RETNING”, der giver et ufiltrerede skildring af livets omskiftelighed, Sangen drives frem af et afdæmpet, pulserende beat, hvor en subtil auto-tuned vokal fletter sig sammen med et elektronisk fundament. Sangen kulminerer i sidste del af nummeret, hvor den auto-tuned vokal markerer sig med fuld intensitet som en vrængende force i sangens baggrund, alt imens en organisk vokal udfoldes i forgrunden. Dette supplerer sangens storladende, slæbende udtryk i sidste del af nummere, som har en distorted klang, der understøttes gennem en intens brug af synth-markeringer.
Lyt til albummet her!
Eller tilføjet til listen:
Ane Sætterstrøm – “Found It”
Asger Techau – “Somebody Else”
Augustine – “For The Moment”
Baby In Vain – “Coming Back to You”
Bromander – “Karneval”
Carl Knast, Andreas Odbjerg – “Vennesangen”
Danser med Piger – “December Med Dig”
First Hate – “Ma Friends”
GRETA – “Sand Castles”
jazzygold – “day off”
Johanne, Momentum – “Vejret Skifter”
Louis – “Tungeste Hjerte”
maia maia – “SINGLE”
Midnight Machine, Hanne Kolstø, Sigurd Thomassen – “Call You”
myk:tind – “Skuffet melk”
NÆLDE – “Adored”
P.t. – “Danny”
Sara Fjeldvær – “Hold Me Then”
SKAAR – “Se ilden lyse”
Uden Ord – “Hvad Forstår Du Om Mig”
Vera feat. Lord Siva – “Ghost”
Marí feat. Hjalte Ross – “Abisko #2”