neevas oplevelser med langdistanceforhold inkarneres i elektronisk pop-smasker!

Foto: neeva // Helena Quist (pressebillede

Singer/songwriteren kaster lys over udfordringerne ved et langdistanceforhold, med det energiske track “heartSICK”. Sangen er også intronummeret på neevas debut-EP PUPPETeAR, der i løbet af seks tracks fremstiller relaterbare scenarier fra sangerindens liv

Det har aldrig været sværere at indgå i et romantisk forhold. Selvom kærligheden selvfølgelig er smuk og dejlig, så opstår mange logistiske problemer. Mange kender nok til at man jonglerer mellem fyldte kalendere og deadlines, i et desperat forsøg på at finde et sjældent øjeblik sammen. Denne tematik har den engelsksprogede sanger neeva legemliggjort i den elektroniske pop-banger “hearSICK” hvor hendes sædvanlige melankolske pop-lyd akkompagneres med et energisk groove og stimulerende produktioner.

Til trods for de svære stunder, hvor neeva og hendes partner synes at glide fra hinanden, er langdistanceforholdet også en påmindelse om deres dybe ønske om at være sammen. Det kræver en ekstra indsats for at opretholde forholdet, og de lærer at værdsætte de sjældne øjeblikke af nærvær.

Med “heartSICK” træder neeva nye vande, og bevæger sig væk fra hendes karakteristiske svævende ballader og ind i et elektronisk popunivers, der tilføjer kant og karisma til hendes relaterbare personlighed.

Sangen er fokussinglen på neevas første EP, “PUPPETeAR,” der fungerer som en tilståelse af de ekstreme påvirkninger mennesker og omgivelser har haft hendes liv:

PUPPETeAR illustrerer I virkeligheden et komplet tab af kontrol. Måske lidt ligesom, da man var teenager og tog alles ord helt tæt ind til hjertet. Det er min fortolkning af en fuldkommen overgivelse til den fiktive dukkefører som til tider føles foruroligende virkelig, lyder det fra sangerinden.

Lyt til singlen og EP’en lige her!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com