30 nov N.P. York & The Fools hylder de hjælpende hænder på ny sårbar single
Foto: N.P. York & The Fools // Josefine Wilstrup (pressebillede)
N.P. York & The Fools har netop udgivet deres nyeste single, som hylder de særlige personer, der bærer håbet frem for os, når vi er mest sårbare
Med N.P. York & The Fools nyeste single: “Vivid Dream” demonstrerer medlemmerne deres dygtighed i at mestre det sagte og det pompøse i en dynamisk pærevælling. Sangen begynder med minimalistiske stemningsfulde klavertoner og strygere, som understøttes af N.P. Yorks intense vokal. Herefter introduceres et lavmælt iørefaldende omkvæd, der leder op til et – ikke mindre end et band på 13 medlemmer – som frigiver håbet i en episk outro med strygere, ebow, kor og rotortoms, der skaber et næsten postrock-agtigt klimaks.
“Vivid Dream” er en singleforløber for bandets kommende album: Music For Fools som er planlagt til at blive udgivet den 1. marts, hvor der på samme dag er planlagt en releasekoncert på Ideal Bar. N.P. York skabte albummet, mens han isolerede sig i et sommerhus, hvor han kæmpede med en svær depression, samtidig med at han paradoksalt fandt kærligheden. Derved udforsker den kommende udgivelse de store, modstridende følelser af lys og mørke.
Bandet, The Fools, har i alt 13 medlemmer fra forskellige steder i Danmark og Europa og repræsenterer en mangfoldig sammensætning. Med udgivelsen af “Vivid Dream” har musikerne givet en forsmag på, hvad det kommende album bringer – og vi glæder os!
Lyt til singlen her!