MoonBee og Lydmor laver et elektronisk drømmecollab på ny single!

Foto: Moonbee // Gry Colding (pressebillede)

MoonBee udfolder et kunstnerisk univers i sin seneste single “Orbit Me Into Affinity,” der er en del af det eklektiske album Expanding Infinity. Med Lydmors remix får nummeret vinger, der inviterer lytterne til en dans mellem det intime og det ekstroverte.

MoonBees anden halvdel af albummet Expanding Infinity pt. I & II ramte lytterne den 13. oktober, og tog dem med på en rejse gennem et eklektisk pop-landskab. Lydmor, med det borgerlige navn Jenny Rosander, blev hurtigt fan af albummet og remixede endda en af sangene, fordi albummet var “sindssygt godt”. Lydmors remix er ingen ringere end “Orbit Me Into Affinity,” der blev udgivet den 10. november. Moonbee udtrykker begejstring over det kunstneriske makkerskab og kalder det for en “dream come true.” Lydmor, kendt for hendes evne til at kombinere det intime og organiske med det elektroniske og ekstroverte, har givet sangen vinger og bragt den til nye højder.

Moonbee deler selv: “Jeg håber, I vil danse og græde med os.” Og det er der netop mulighed for, da MoonBee er klar til at indtage scenen live, som support for Lydmor på hendes kommende turné til foråret. “Orbit Me Into Affinity” er med Lydmors magiske touch blevet til et nummer, der fusionerer elektroniske beats med dybe følelser. Moonbee inviterer lytterne til at deltage i en musikalsk rejse, hvor dans og tårer går hånd i hånd.

Lyt til nummeret her!

Tags:
,
Frederikke Pedersen
frederikkepedersen@bandsoftomorrow.com