Lauge Heebølls nye single er en hjerteblødende indiepop ode til kærlighedens frygt

Lauge Heebøll // Solene Hyllemose & Therese Lærke (pressebillede)

Lauge Heebølls seneste indiepop-perle, “Higher Love,” udforsker følelsesmæssige dybder og bamsedansende 80’er-vibes. En frygtløs kunstner sætter ord på sin kamp med ensomhed og frygt for kærlighed.

Sangen, der ikke skal forveksles med Steve Winwoods klassiker, leger med dobbeltydigheden af “the higher love.” Er det den ophøjede kærlighed eller kærligheden til at blive høj? Lauge Heebøll lader svaret være op til lytterens fortolkning, men bag sangen ligger en tid præget af ensomhed og længsel efter kærlighed. Lauge Heebøll deler, at sangens inspiration stammer fra en periode, hvor ensomhed dominerede hans liv. “Jeg følte mig fortabt i den tid. Jeg følte mig ensom og bange, fordi jeg faktisk ikke turde tro på, at jeg kunne tåle kærlighed,” udtaler Heebøll ærligt. Han reflekterer også over tidligere destruktive mønstre, som han beskrev i sin forrige single, “Set You on Fire.”

“Hele processen har lært mig, at frygt for at miste kan overskygge det gode i livet,” tilføjer Heebøll. “Higher Love” markerer en fortsat rejse for kunstneren, der kombinerer dyb uro med saglig ro, alt pakket ind i en mere poppet vibe. Med “Higher Love” føjer Lauge Heebøll endnu et kapitel til sin solokarriere efter at have været trommeslager i bandet Silque. En kunstner, der udfordrer grænser og deler sin inderste rejse gennem musikken.

Lyt til nummeret her!

Frederikke Pedersen
frederikkepedersen@bandsoftomorrow.com