10 nov ISSE’s nyeste single er en hyldest til autonomi og indre styrke
Foto: ISSE // Camilla Lund (pressebillede)
Pop/rock-sensationen ISSE er tilbage med sin anden single, “En mod hele verden,”: En dybfølt ballade, der udforsker følelsen af ensomhed, men også den indre styrke, der guider os gennem de sværeste øjeblikke. Sangen er en forsmag på det kommende album Vita Nova, planlagt til udgivelse i 2024.
Sangen “En mod hele verden” er et produkt af ISSE‘s egen kreativitet, med tekster og melodi skrevet af artisten selv. Den er produceret af ISSE’s faste pianist, Jacob Lee Horney, og involverer også talenter som Max Breyen Kirkeby og Gabriel Uth Jacobsen som studiemusikere. Denne single udforsker ensomheden, men er samtidig er en hyldest til selvets autonomi og opmuntrer til at finde styrken inde i sig selv, idet hun synger:
– “Alene her i mørket / Uden glæde kun med sorg / Jeg ser mig ikke tilbage / Jeg tager skæbnen i min hånd”
ISSE, der tidligere er blevet kåret som “Årets Danske Pop Talent,” har et imponerende musikalsk cv med flere koncerter, festivaloptrædener og radioafspilninger på P4, P5 og lokale radiostationer. Med “En mod hele verden” viser ISSE endnu en gang sit unikke musikalske håndværk og evne til at forbinde med lyttere på et dybt følelsesmæssigt niveau. Fans kan se frem til en intensiveret tour og udgivelsen af det længeventede album, der cementerer ISSE som en af Danmarks mest lovende musikalske talenter.
Lyt til singlen her!