I Sky maler øjebliksbillede af flygtig tryghed

Foto: I Sky // Katrine Hørup Noer (pressebillede)

Den elektroniske alt-pop duo sætter ambitionerne, forventningerne og bekymringerne på pause i deres nyeste single. Sangen udtrykker ønsket om at fryse tiden i det øjeblik, hvor alt føles helt rigtigt og sikkert i armene på en elsket

Den aarhusianske duo I Sky sigter mod at indfange øjeblikket før erkendelsen af, at livet går videre og at trygheden forsvinder som skyer på himlen. Dette er hensigten med Tara Fonnesbech Juhler og Frederik Meldgaard Jensen seneste udspil “Hvor Tiden Går”, der med rolige og rene vokaler væves sammen med varme elektroniske beat. Gennem dette sobrere, R&B lydende univers, afspejles en autentisk tilbagevendende længsel efter ro og tryghed. Frederik fortæller om baggrunden for sangens tilblivelse:

Idéen til sangen opstod i kølvandet på et halvt år, hvor jeg havde boet i alperne med min kæreste. Her stod livet stille. Forventninger, bekymringer og ambitioner var lagt på hylden. Hvor Tiden Går er en sang, der forsøger at vende tilbage til den følelse og udtrykker et ønske om at lade verden flyve afsted, mens man gemmer sig væk sammen med en, man elsker.

I foråret 2023 udkom I Skys første samlede udgivelse, Øjeblik, der med fem sange introducerede Danmarks til deres æteriske og rørende lydunivers. Lige nu forbereder de deres næste udgivelser, der udforsker hengivenhed til naturen og relationerne i livet.

Lyt til “Hvor Tiden Går” lige her!

Tags:
Andreas Madsen
andreasmadsen@bandsoftomorrow.com