06 nov Hør nogle af landet største kunstnere på Veras seværdige studieopdatering
Foto: Vera // Simon Baungård (pressebillede)
Den populære producer forenes med gamle og nye legekammerater, i genrebrydende sangudgivelser
William Asingh, bedre kendt under sit musikalske alias Vera, er endnu en gang aktuel med sin fire-sanges udgivelse Studio Update 2. Projektet er en opfølger til Studio Update 1 fra september; et koncept der skulle fungere som et direkte indblik i Veras studiearbejde uden nogen forventninger til specifikke genrer og samarbejder. Til dette forklarer produceren at:
– Jeg laver pop, men Vera-projektet trives bedst, når det laver sine egne regler og ikke prøver at leve op til folks forestillinger om, hvad popmusik er. Engang imellem sker det, at musikken bliver ’suget’ ind i mainstream, men det er – heldigvis – altid, når jeg selv mindst venter det.
I disse unikke musikkonstellationer har Vera i øvrigt indgået samarbejder med nogle af landets største sangskrivere og vokalister – sågar nogle længe ventede genforeninger tager sted! For første gang siden det uundgåelig hit “Paris”, mødes Vera nemlig med den kraftfulde R&B-sanger Lord Siva på tracket “Ghost”. Asingh fortæller om deres samarbejde at:
-Det er en lykkelig reunion med Lord Siva! Jeg har savnet Brian, og jeg har savnet hans vokal – han kan synge hvilken som helst sang, og jeg bliver rørt, så det snurrer i maven! Det han kan er magi!! Intet mindre.
Yderligere kan man se frem til det sobre track “Karens Sang”, hvor ingen ringere end MØ smider en dansk, sårbar, vokal over et stemningsfyldt akustisk arrangement. Sidst optræder sangeren eee gee på den intime sang “Zzz”, der med vuggende guitarakkompagnementer udfolder en kærlig melankoli.
Med sine knap 10 minutters spilletid, kan man roligt sige, at Studio Update 2 er en kort fornøjelse – men hvilken fornøjelse! Dette format lyder helt klart til at være miljø hvor Vera trives kunstnerisk. Dermed ser vi absolut frem til næste opdatering!
Lyt til Studio Update 2 lige her!