Den garvede musiker-duo P.t., er klar med deres anden single!

Foto: P.t. // Rasmus Volden (pressebillede)

P.t. vil gerne connecte med fortidens forliste venskab på nyeste single

Duoen P.t. er klar med deres seneste single “Danny”, der tager afsæt i ønsket om at genskabe forbindelsen med et gammelt venskab, som har ligget forlist. Nummeret udforsker tematikken, om det er muligt at starte forfra og finde hinanden på ny, selvom fortidens bagage spøger. Dette gøres gennem et umiddelbart, ørehængende popunivers, der akkompagneres af fremadskuende trommer. blide vokalpræsentationer og subtilt klingende synth-toner.

P.t. er en spændende duo, bestående af de to talentfulde musikere, Larle Damsgård og Erik Apollo, der har slået hovederne sammen og skabt bred appellerende poppmusik med en kunstnerisk kant. Erik Apollo har tidligere været frontmand i bandet TÅRN, der blandt andet blev skabt i samarbejde med Asger Nordtrup, bedre kendt som Guldimund. Sammen har han allieret sig med producer og bassist Larle Damsgård, hvor de sigter imod at skabe relaterbare historier, der får folk til at synge med.

Med deres to første udgivelser, “Digter” og “Danny,” har P.t. allerede markeret deres tilstedeværelse på den danske popscene ved at levere veludtænkte rytmer og relaterbare tekstuniverser.

Lyt til singlen her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com