Brimheim reflekterer over samfundets begrænsende kvindeidealer på ny single

Foto: Brimheim // André Hansen (Pressebillede)

Brimheim skildrer kampen mod stereotypiske kvindeidealer i seneste udgivelse i selskab af eee gee

Brimheim har netop udgivet sin seneste single “Brand New Woman”, der reflekterer over at være kvinde i en kultur, hvor man konstant er konfronteret med et bestemt kvindeideal, der skaber en følelse af at skulle begrænse sig. Nummeret handler om at afskrive sig denne rolle og vriste sig fri fra samfundets forventninger. Derudover tager sangen blandt andet inspiration fra den karakteristiske monolog fra filmen “Gone girl”, der handler om at pakke sig selv ind i en kvindeidealiseret arketype for at passe ind i samfundets reproducerbare rolle. Sangen indeholder desuden en gæsteoptræden af selveste eee gee, hvor de til sammen skaber et unikt musikalsk sammenspil. Selv fortæller Brimheim, med det borgelige navn Helena Heinesen Rebensdorf:

Sangen omhandler presset ved at forsøge at leve op til myten om den perfekte kvinde — en hengiven og logrende hund, som aldrig brokker sig. Jeg har beklageligvis været den slags pige i mange af mine kæresteforhold, men selvom samfundets forventninger til kvinder har formet det ideal, har jeg i sidste ende kun haft mig selv at bebrejde. Det er en vold, jeg har påført mig selv af frygt for ikke at være værd at elske. Jeg har måtte erfare, at man kun kan tabe stort når man prioriterer komfort over autenticitet

“Brand New Woman” tager afsæt i en afdæmpet, hurtiganslåede elguitar, samt en simpel fremadskuende trommerytme, hvor sangerne får lov til at udfolde sig i dynamiske vokalfraseringer. I omkvædet accelererer sangen og omdannes til en dynamisk rocklyd, hvor sangen leveres organisk over langstrakte vokalpassager, ledsaget af skarpe synth-keys.

“Brand New Woman” er en forløber for Brimheims kommende album RATKING, der udkommer den 22 marts, 2024.

Lyt til singlen her!

Tags:
,
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com