10 nov AySay – Frølageret

Foto: Dagmar Gorica
Venue: Frølageret, Odense
Dato: 9.10.2023

Resonator Festival 2023 blev i går skudt i gang med seks kunstnere på torsdagens program. Hertil kunne man høre kurdiske/tyrkiske-toner fra Frølageret om aftenen, da den aarhusianske trio ”AySay” spillede.

4/5 stjerner

AySay har i oktober udgivet deres andet album “KÖY”, som på tyrkisk betyder landsby. Albummet udforsker følelsen af at være en del af flere fællesskaber, der bunder i ens rødder. Dette kommer til udtryk gennem folk-genren, der er blandet med en indie, rock og elektronisk lyd og det, at der synges på både dansk, tyrkisk og kurdisk.

Frygten for et manglede publikum til den knap så ukendte trio sneg sig ind, da kun en håndfuld, der stod og fik deres forfriskninger i baren, var kommet i god tid. Tilstrømningen startede små 15 minutter inden koncerten, og kort før start var lokalet fyldt med festglade mennesker med øl og drinks i hænderne. AySay bragte energien frem på de første numre, da publikum så småt mærkede tonerne og bevægede kroppen i takt.

Tredje nummer bød op på noget mere stille, der både indeholdt tyrkiske ord samt danske fraser. Det virkede ekstremt autentisk med instrument-valget, da forsanger Luna spillede på en saz (et traditionel lut-instrument), og det føltes i stor grad som om, at man til tider blev trukket ind i en landskendt tyrkisk/kurdisk kunstners koncertsal. Alle tre sprog flød ind i hinanden og supplerede hinanden til perfektion.

Der var slet ikke tvivl om, at AySay havde en fest på lige fod med publikum.  Dette var fremtrædende under de mere up-tempo numre, som da hele Frølageret i kor lærte at sige ”ililili” – en traditionel tungetrille i en høj tone. I fællesskab virkede dette meget fortryllende. Dog kunne dette have været en mere speciel ting, da lyden også blev brugt i mange af numrene.

Trioen bestående af Luna Bülow Ersahins, Aske Døssing Bendixen og Carl West Hosbond var ikke sky for scenen og havde nemt ved at spille op til en fyldt koncertsal. Især Luna var uden tvivl god til at få publikum med. Man kunne dog spørge sig selv, om Frølagerets scene var det rigtige valg for AySay, eftersom de har spillet på langt større scener. Publikum var ikke sky for at danse og synge med, især når Luna lærte dem at synge med på dele af tyrkisk/kurdisk, der gav genlyd på Frølageret. Der var desværre en håndfuld gæster, som talte under mange af numrene, hvilket man kan undre sig over. Om det er energien, som ikke kom til udtryk på samme måde ligesom ved andre scener, eller om det er den manglende forståelse og respekt for trioens storytelling, der var årsagen, det vides ikke.

Lyrisk og instrumentalt kan AySay tage en med på en rejse, og Luna formår at fortælle sin historie, hvor man som publikum kan mærke hjertet bløde. Især under sangen ”Yüksek Yüksek/Mit Folk”:

Kan jeg kalde det for mit land, når jeg føler mig halv. Kan jeg kalde jer for mit folk, jeg har aldrig boet hos jer.

Som en, der er født i Skandinavien, men har Balkan i blodet, så kan denne følelse forstås helt ind i knoglen. Selv i den smukke og følelsesbundne historiefortælling var det ikke al lyrik, der ramte plet, men det er smag og behag.

For at cementere hvor dygtig Luna var til historiefortællingen, kan man bl.a. nævne hendes politiske udtalelser omkring den nuværende situation mellem Israel og Palæstina, hvor hun sagde: Ingen er frie, før alle er frie” Hun proklamerede, at ingen civile og børn burde være ofre i denne forfærdelige situation, og i den anledning vil salget af de første 50 lp’er gå til de krigsramte civile i Palæstina.

En smuk koncert med en smuk fortælling og tanke bag sig og en orientalsk lyd, der gav festivalen lidt ekstra varme på en kold torsdag aften.

Skrevet af Dagmar Gorica

Lyt til ”KÖY” her: