16 nov ANMELDELSE: Jockstrap skabte Berlinsk klubstemning i Lille Vega
Foto: Jockstrap // Eddie Whelan (Pressebillede)
Venue: Lille VEGA
Dato: Tirsdag den 14. november, 2023
4.5/5
Lille Vega blev indhyllet i svedige kroppe, da det eksperimentende band Jockstrap lukkede dørene op for en mørk og tåget technofest, hvor violin og sirenesang fyldte lige så meget som hårde beats
Hvis du er fan af Black Country New Road, har du måske stødt på det nyeste stjerneskud på den engelske, musikalske himmel – nemlig Jockstrap. Bandet består af sangeren, guitaristen og violinisten Georgia Ellery, som spiller i førnævnte band, samt producertalentet Taylor Skye. Bandet er blevet hyldet i moderlandet grundet deres eksperimenterende og nytænkte tilgang til musikken. Bandet er helt særegnet, da de forener technobeats med violin, halvakustisk guitar og Georgia Ellerys ekstremt forførende stemme. Ellery studerede jazz-violin, da hun mødte Skye, som studerede elektronisk musik på den prestigefyldte musikskole Guildhall. En mørk tirsdag novemberaften viste Jockstrap endnu gang, at det møde har skabt noget helt legendarisk.
På Jockstraps første album kunne lytteren drømme sig hen med Georgias smukke sirene sang og inderlige melodier. Det begyndte bandet også med i Cigarkassen Lille Vega, da de satte tonerne an til sangen Neon. Nummeret udviklede sig dog hurtigt til det hårde elektroniske univers, som også er definerende for Jockstraps lyd. De rev fansene op med roden, og kastede dem ind på en mørk dampende Berlinsk klub. Publikummet virkede taknemmelige, stræk armene i vejret og lod sig rejse med hurtig-toget, som buldrede afsted.
Jockstraps nytænkende måde at blande så forskellige genre, vidner for mig om et kæmpe musikalske overskud, som jeg ikke har set længe. Jeg købte fuldstændig ind på præmissen om, at genre ikke længere er noget, som man skal holde sig indenfor – men derimod en legeplads, hvor det gælder om at boltre sig. Publikummet hang udover tremmerne på den øverste etage i Lille Vega for at få alle øjeblikke med, når Georgia dansede rundt på scenen, imens Skye skabte trance lignende melodier bag hans keys, mixerpult og synthesizer. Alle blev hevet med i en hvirvelvind af lyde, som hev en direkte tilbage i følelsen ungdomsfester og kærlighed.
Halvvejs i koncerten bragede det elektroniske nummer “Greatest Hits”. Publikummet blev spurgt ”How does it feel?”, hvilket blev svaret med løftet arme og svajende kroppe. Alle følelser af ungdomsglæde og dans til lange aftner blev indfundet, da Lille Vegas diskokugle begyndte at dreje og efterladte små lysende stjerner på de fremmødtes kroppe.
Bandet havde tidligere på måneden udgivet et nyt album ved navn I<3QTINVU. Taylor Skye, samt gæsteproducere, havde remixet sangene fra I Love You Jennifer B – albummet. Sangene havde fået en helt ny lyd og mindede mest af alt om noget, som en kendt Berghain DJ ville spille til et morgensæt. Selvom Jockstraps forrige plade havde elektroniske elementer, er den nye plade klart et skridt dybere ind på klubben. Hvilket også gjorde, at Georgia trådte mere i baggrunden til de nyere versioner af numrene. Hun gav plads til Skye, der forvandlede sig til en form for puppetmaster, der styrede publikummet med hård hånd. I remixet “Good Girl”, som udkom som deres første single inden albummets udgivelse, hengav publikummet sig fuldstændig og fulgte Geogias dansende bevægelser i baggrunden. Det er længe siden, at jeg har set en så skarp og klar lytteraftale mellem publikum og band. Publikummet var klar over, at bandet ikke længere Geogias forførende stemme med nogle beats under – men derimod en techno alf, som forførte hengive dansere ind i klubbens mørke.
Jeg ser det samtidig som et perfekt eksempel på Gen Z og fremtidens musik. De nye generationer ønsker ikke et band, som beholder den samme lyd og inden for den lille boks af genre – men derimod talenter, som tør vende det hele om og sidde på kassen. De er enestående for nu – men jeg håber og glæder mig til, at andre efteraber deres mod.
Af Isabell Larsen-Thomsen