27 okt Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 43
Foto: Iomfro // Emma Ishøy (pressebillede)
Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til en festlig weekend såvel som en hyggelig dag på sofaen. Denne gang har vi fundet fem forskellige albums, som byder på musik fra korhamonier til storslåede popproduktioner. Læs med og fang noget ny lyd blandt vores favoritter!
Iomfro
Iomfro‘s længe ventede album Vent På Jeg Revner er endelig landet, og det er intet mindre end en poetisk generationsdiagnose i lydform. Albummet tager lytteren med på en hjertegribende rejse gennem 10 scener i den moderne præstationskultur, hvor en ung sjæl langsomt revner mellem skilsmisseforældre, præstationspres, hverdagssexisme og Instagram-idealernes skygge. Iomfro formår at skabe et nærværende popunivers, hvor hendes karakteristiske stemme smyger sig kærligt hen over eftertænksomme melodier. Sangene på albummet udforsker en bred vifte af emner, fra klimaangst og karriereplaner til kærlighedskvaler og abort. Dette album er en dybfølt refleksion over at være en del af den unge generation, der er dygtig til at udtrykke følelser, sætte grænser og mærke efter i maven, men samtidig kæmper med psykisk sårbarhed, præstationspres og forvrængede idealer på sociale medier. Vent På Jeg Revner handler om at tage følsomheden alvorligt, om at have viljen til at løse store samfundsmæssige udfordringer, men samtidig at kæmpe med personlige usikkerheder. Albummet er en kropslig formidling af tidens tematikker, iscenesat med humor, kant og sårbarhed.
Lyt til albummet her!
Sigrid
Sigrid, den prisvindende norske popstjerne, er tilbage med en ny musikalsk perle, The Hype EP. EP’en er en kort og intens oplevelse, hvor Sigrid dykker ned i hendes rødder som en af de største skandinaviske popstjerner i hendes generation. Albummet er et resultat af et års eksperimenter og kreativ udforskning, der strækker sig fra britisk elektronisk pop til en oplevelse i Nashville. Albummets titelnummer, The Hype, udforsker universelle temaer om at leve op til forventninger og reflekterer over karriere- og relationsmæssige succeser. Sigrids rå ærlighed og evne til at skrive hjertegribende pophymner har gjort hende til en af hendes generations førende live-popkunstnere. Hendes seneste værk er en fortsættelse af hendes imponerende karriere, der allerede har indbragt hende priser og anerkendelse over hele verden.
Lyt til EP’en her!
Nothern Assembly
Northern Assembly er lige nu aktuel med et hjertevarmt album, der har været længe ventet. Pandemiens dystre skygge truede med at knække denne folkpop-gruppe, men i stedet opstod en ny følelse af samhørighed, der har ført til deres måske mest betydningsfulde udgivelse til dato. Albummet, Choir of Trembling Hands, hylder koret som livets kraft, og det er en hjertevarm påmindelse om, hvor vigtig musik kan være. Albummet Choir of Trembling Hands er et kor af stemmer, der synger i trods mod frygt og usikkerhed. Det hylder samhørigheden og minder os om, at livets storme kan overvindes, når vi står sammen. Northern Assembly leverer sange, der tager os gennem mørket og ind i lyset, hvor tilgivelse, kærlighed og fremtidsdrømme findes. Med deres dygtige sangskrivning, stærke melodier og billedrige lyrik har Northern Assembly skabt et album, der spænder fra det sårbare til det bombastiske. Deres kærlighed til harmonier er tydelig, og de udforsker koret i forskellige aspekter, hvilket skaber en meget imponerende lyd.
Lyt til albummet her!
ROYA
I en verden præget af popmusikkens gængse normer og forventninger har duoen ROYA brudt fri, trods et bump på vejen i form af en knust pladekontrakt. Line Gade og Sebastian Igens har i stedet ladet venskabet og musikken trives, og resultatet er en debut-EP ved navn ’Dear Space’, der udfordrer popmusikkens tyngdelove på forfriskende vis. Med ‘Dear Space’ viser ROYA, at de er en stjerne på vej mod stjernestøvet. Deres nærvær og musikalske mod giver dem potentiale til at skabe en markant forandring i musiklandskabet. Deres musik udstiller følelser og tematikker, der ofte forbliver under overfladen, og de tør udfordre konventionerne inden for popmusikken.
Lyt albummet her!
Sophia Fredskild
Sophia Fredskild har på imponerende vis indfanget sjælen i sin danske debut-EP, DNA. Den 25-årige sanger og sangskriver, der er født i København og opvokset i Kuala Lumpur, Malaysia, bærer på en unik musikalsk arv fra to forskellige verdener. Hendes sangskrivning og hjertevarme stemme er et udsøgt eksempel på hendes talent og kulturelle mangfoldighed. Med sin coming-of-age fortælling og blide, guitarbårne singer/songwriter-stil er Sophia Fredskild en kunstner, der kræver opmærksomhed. Hendes singler “Bad For Me” og “Still Love Me The Same” er allerede blevet spillet flittigt på P4. DNA er ikke blot et album, det er en del af Sophias sjæl, og vi kan forvente at blive forført af hendes dybt personlige musikalske rejse.
Lyt til hendes album lige her!