Jonathan Vivaas Kise

Ugens Upcoming // Kappekoff

Foto: Kappekoff // Jonathan Vivaas Kise (Pressebillede)

I denne uge peger kikkerten mod den talentfulde norske kunstner: Kappekoff, som præsterer solide groovy numre, som bliver leveret i afslappede genrehybrider, der er værd at lytte til. Læs med her når Kappekoff, med det borgerlige navn Magnus Falkenberg, tager os med ind i maskinrummet på hans nyeste projekt.

Kappekoff er det groovy soloprojekt fra bassisten og produceren Magnus Falkenberg, hvis musikalske udtryk låner alt det bedste fra jazz, disco, pop og elektronisk musik, som blendes sammen til kunstnerens egen særprægede æstetik. Dog bærer Kappekoffs sound også et stort aftryk af de samarbejder, som han ofte indgår i med andre artister, der bidrager til kunstnerens unikke lydlandskab. Lydbilledet i musikken er, hvis du tager afslappet jazz-mix fra de hede sommernætter og tilføjer dem en elektronisk puls, hvor der både er plads til groovy nedtonede instrumentale tracks til stemningsfulde collabs, der kan sætte gang i hofterne. Kappekoffs evne til at fusionere et fængende elektronisk univers med en nostalgisk kvalitet, kommer blandt andet særligt til udtryk på sangen “Another” fra hans nyeste EP: New Spring. Dette nummer har desuden en featuring med den dygtige kunstner Ivan Ave Kicka, som ligger bløde vokaler til det rytmestærke beat, som du kan læse mere om her. Kappekoffs evne til at lave afslappede elektronisk rytmer, som inkorporer disco og synth infuseret med store basdrevet produktioner, passer perfekt til de rolige, reflekterende momenter samt de fede dansefester.

Læs videre her og lær Kappekoff lidt bedre at kende!

Hvem er Kappekoff?
Kappekoff er soloprojektet for bassisten og producenten Magnus Falkenberg fra Oslo, Norge. Som udøvende bassist spiller jeg ofte med andre kunstnere, såsom Ivan Ave, og mange af disse samarbejder jeg med i min musik. Kappekoff er min vision om min egen musik, men det er mærkeligt at kalde det et soloprojekt, fordi jeg arbejder meget sammen med andre dygtige musikere for at færdiggøre sangene!

Hvordan vil du beskrive din lyd?

Min lyd er er groovebaseret med retro synthesizere, fede basslinjer, akkorder og harmonik inspireret af jazz, med en lækker vibe. Det håber jeg i hvert fald! Hehe… det er det, jeg forsøger at skabe

Hvordan startede du?

Kappekoff begyndte som et duoprojekt på en hyttetur med min ven for omkring 10 år siden. Vores første sange var stærkt inspireret af de bands, jeg som bassist spillede i på det tidspunkt, især Proviant Audio.”

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

Jeg arbejder ofte ret længe med sangidéer i mit studie alene. Det tager ofte lang tid, før jeg føler, at det er klar til at blive præsenteret for andre musikere, der kan hjælpe med at færdiggøre det sammen med mig. Det værste, jeg ved, er at vise nogen noget, der kun er halvfærdigt! Så jeg optager alle instrumenterne selv først og laver grundstrukturen i hele numrene, før jeg arbejder med andre instrumentalister og sangere

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?
Nogle af de musikere, der virkelig fik mig hooked på musik er blandt andet fyrene i Pink Floyd. Deres album fra de tidlige 70’er inspirerede mig virkelig med de cool synthesizere, eksperimenterende produktioner og sangskrivningen, som er så enkelte men samtidig fængende og groovy. Samtidig har jeg lyttet meget til jazzmusik, og det er især 70’er-talls-tingen, der også går igen der.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?
Ahh, der er altid meget forskelligt på min pladespiller. Det afhænger ligesom af, hvilken tid på døgnet jeg lytter til musik. Lige nu lytter jeg meget til Dina Ögon med albummet Oas!

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)
For tiden færdiggør jeg opfølger-EP’en til New Spring, hvor musikken bevæger sig mere mod aftenstid, med masser af fede gæsteartister

Hvad er drømmen?

Drømmen har altid været at kunne leve af musik, selvfølgelig, og det gør jeg i høj grad i dag. Lige nu føler jeg, at drømmen er ikke bare at producere min egen musik, men også at producere mere for andre spændende kunstnere! Ellers er jeg godt i gang med at leve drømmen ud, blandt andet som bassist i bandet for Ivan Ave, i tillæg til at jeg har muligheden for at udgive masser af min egen musik.

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Frister til at sige en af sangene fra min nye EP – men jeg må nok vælge sangen “Lanterner´” med Linni fra mit forrige album: Turning Points!

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?

I starten af projektet lavede vi altid musik, mens vi drak gin & tonic, men efterhånden som musikken er modnet, begynder det nok at ligne en god vin i stedet.”

Lyt til Kappekoff her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com