Ugens Uimodståelige // Uge 43

Foto: Lukas Vanggaard // Trine Stanley (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du ellers gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste

Lea Eyðbjørg – “blå nætter”

Den dansk/færøske sanger, Lea Eyðbjørg, har netop udgivet en melankolsk, poetisk pop-hymne, der tager fat på livet efter den svære forelskelses ar, og om at hive sig op og blive hel igen. “blå nætter” ledes frem af en stærk markeret puls, som giver konnotationer til en tung hjertebanken, hvorpå en følelsestornado af lyriske tekststrømninger udfoldes. Sangen akkompagneres af rundede orgel-lydende keys, der bidrager til sangens reflekterende lydkulisse, hvor Eyðbjørg kraftfulde men sårbare stemme træder frem. Selvom sangen tager afsæt i de turbulente hjertesorgsfølelser, bringer nummeret ligeledes en følelse af håb med sig om en lysere tilværelse. Nummeret skildrer det langsomme tilløb til en genfunden styrke, som kulminerer i at man må stå op med solen og kaste de tunge dyner fra sig. Selv siger Eyðbjørg om singlen:

– “Jeg var forvirret og dybt ulykkelig over en kærlighed, jeg insisterede ikke at give slip på, mens kiloene raslede af mig, mit hår faldt af i totter og jeg lå søvnløs, uden at kunne rejse mig. ’blå nætter’ er en kærlighedshistorie, men også en universel fortælling om at opgive sorg og fortid, for at kunne hive sig selv op og blive hel igen

Lyt til singlen her!

Lukas Vanggaard – “Ingen siger det som Morrissey”

Lukas Vanggaards nyeste single giver stemme til den akavede situation, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal sige, men så husker man jo, at “Ingen siger det som Morissey” – også er man reddet. Vanggaards single er, hvis Bob Dylan mødte Carl Pettersen i et indtagende poppede univers med stærke folk/pop undertoner. Sangen indledes af et strygermotiv, der giver konnotationer til den populære dansesang “Come on Eileen” med sit halbal inspirerede stryger arrangement, som indleder sangens humoristiske og indtageende tekstunivers. Sangen spiller på typen, der altid er frisk på replikken og altid har noget klogt at sige. En rolle som man i et øjeblik kan påtage sig. Sangen er en frisk, storladent pop-ballade, der rammer den helt rigtige nerve mellem at være lidt for meget og være helt tilpas. Vanggaard tryllebinder lytteren i sit finurlige univers med fængende toner og velkomponerede arrangementer. Vanggaard fortæller selv:

– “Jeg har det tit som om, jeg bevæger mig rundt som i en film, der tilfældigvis er mit liv. Jeg har altid et orkester med

Lyt til singlen her!

Julie Pavon – “Watch Her Dance”

Det dansk-honduranske stjerneskud Julie Pavon, er klar med sin nyeste EP Watch Her Dance. Udgivelsens seks sange tager lytteren med gennem pulserende elektroniske lydfundamenter, hvor dansable toner flettes sammen med atmosfæriske underlag. På EP’en finder man bl.a. den populære sang: “Don’t Call Me Out” og titelsangen “Watch Her Dance”. “Watch her Dance” leveres med en rungende klang, hvor Pavons karakteristiske dybe stemme udfolder sig over intense dansemelodier. Sangen ledes af en insisterende vokal, der omsluttes af en dragende klublyd, stærkt fremhævede projektillydende synth og et simpelt velproducerede elektronisk arrangement. Julie Pavons lyd mixer house med funky licks og discorytmer, der både udfordrer og overrasker lytteren.

Lyt til EP’en her!

Ellers tilføjet til playlisten:

ALMEA – “Tillräcklig”
Bredholt – “De Eneste/Forevigt”
Black Pumas – “Ice Cream (Pay Phone)”
FRAADS – “Lige der”
Guldimund – “Halskæde”
Helena Gao – “Pretty Please”
Isbjörg – “Inure”
i mlm – “Dagen Der Gik”
iomfru – “Sne På En Forårsdag (Aktivist)”
King Gizzard & The Lizard Wizard – “Extinction”
Kind mod Kind – “Ung & Smuk”
Laila – “I Hope It Kills You”
Malthe Ebert fest. Svea S – “Mindst Ondt”
Malu – “Heavy Baggage”
Martha Elisaeth – “Sister (lalala)”
Misty Coast – “Neverending”
Most Likely Marlin – “Sports Car”
Patina – “Syg Den Dag”
Roya – “Heaven”
UNG-SKAB – “Sol Gennem Regn”
Vilma – “Rør ved min kind”
Yör – Er det nok ?

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com