06 okt Ugens Uimodståelige // Uge 40
Foto: Elias Bendix // Therese Lærke (pressebillede)
UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du ellers gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.
Elias Bendix – “Disillusion & Love“
Den danske singer/songwriter Elias Bendix fordyber sig i sit nyfundne alternative univers med den dystre indie-smasker “Disillusion & Love”. I dette track udpensler den talentfyldte sangsmed problematikken om tolerance af andre mennesker på trods af forskellige standpunkter.
– “Man skal kunne omgås folk, selvom man ikke nødvendigvis er enige med dem” siger Bendix, uden at ligge fingrer imellem udfordringens betydende størrelse og sværhedsgrad. Selvom sangerens udgangspunkt præsenteres fra en personlig relationel vinkel, er der ingen tvivl om, at lærestregen bag teksten kan perspektiveres til et bredere socialt niveau uden at fralægge sig intimitet og skrøbelighed.
Den engelsksprogede sanger har også været ambitiøs på den soniske front, hvor et forholdsvist melankolsk lydunivers pryder Bendix normalt energiske vokal. I stedet flekser sangskriveren sin mere atmosfæriske instrumentering, der smagfyldt udgøres af sobrer guitarmotiver, galoperende tromme-basgrooves og sågar et blødt, stemningsskabende blæserarrangementer.
Lyt til “Disillusion & Love” lige her!
Pater – “Drengedrømme”
Blæserarrangermenterne fortsætter med det dragende upcoming band Pater, der har udgivet deres ekspressionistisk tredjesingle “Drengedrømme”. I sangen fortæller det unge indie band om en historie, der centrerer sig om trofaste følgere af det stereotypiske mandeidealer. Her påtager forsanger og sangskriver Stine Stengaard nemlig en karakter, som drømmer sig væk i forestillingen om at blive en stor, stærk, tøsemagnet men atter ender med at vræle om denne uopfyldte længsel. Denne gennemtrængende følelse afspejles perfekt i udgivelses coverart, hvor to grønne Hulke, falder hulkende sammen i hinandens arme.
Paters unikke og finurlige tematikker bæres til døren af interessant og iørefaldende produktioner, der med en mediterende kombination af akustiske og elektroniske elementer, opfordrer lytteren til at levitere ind i et drømmende univers.
Hør “Drengedrømme” her!
Marvelous Mosell – “Fødderne Er Funky”
Til sidst har vi hele Danmarks Marvelous Mosell, som er tilbage i topform med det medrivende rap-funk hit “Fødderne Er Funky”. der fungerer som forsmag på hiphopperens kommende album General Af Pral. Med snart 10 år bag om roret på Rigets mest dansable rapmaskine, ser det ikke til at Mosell har tænkt sig at sænke hastigheden i den nærmeste fremtid.
Med “Fødderne Er Funky” fortsætter den glædesspredende rapper nemlig med at skyde festen i gang, med sine uimodståelige discobeats og legesyge 90’er flow. Vi indvies endnu en gang i hans medrivende, Mek Pek-lydende tegneserieunivers, som udvides med bekymringer om techgiganters hjernevask af intetanende borgere og teorier vedrørende nylige observationer af flyvende tallerkener. Trackets energiske udtryk kulminerer i en duel mellem solosudøvende barytonsaxofon og resterende instrumenter, som bare er de bedste fredags-vibes på hele planeten.
Lyt til “Fødderne Er Funky” her!
Ellers tilføjet til playlisten:
Anthon Edwards – “Ud Igen”
Baby in Vain – “Got It In You”
Bathsheba – “Cry”
Berg – “Josefine”
CHILI – “Somebody”
Dahlin – “Tilbage (Fra TV-Serien Mabinooz)”
Emil Lange – “Skål”
First Flush – “Årene”
Glasser – “Thick Waltz”
HILLARI, Isah – “Loyal”
HunBjørn – “In the Eye”
Ida Wenøe – “Mourning Time”
Jacob Bellens – “I Can’t Live My Life Like This”
Lips Glued – “Evict”
LUCIIA – “DON’T GET IT”
Myrkur – “Valkyriernes Sang”
Maud – “Can’t You See Me”
Orions Belte, Øyvind Torvund – “I Will Always Miss You”
Pieces of Juno – “Sense Of Self”
Pipaluk – “Back On”
PRISMA – “All Inclusive”
Sufjan Stevens – “A Running Start”
Følg playlisten herunder!