Sliteneliten laver en musikalsk opsang til centralisering og nedskæringen af fødselstilbudene i Norge

Foto: Sliteneliten // Ragnild Nelvik Bruseth (Pressebillede)

I en tid hvor Norges fødselstilbud trues af centraliserings- og nedskæringspolitik, belyser Sliteneliten vigtigheden af konsekvenserne ved dette gennem sangen “Leve føden”, som kommer til at indgå i en politisk dokumentar

“Leve føden” blev affødt af et samarbejde mellem dokumentarfilmen “Bunadsgeriljaen” og Slitenelitens store aktivistiske interesse, som formidles gennem sange. Filmskaber Maja Holand uddyber:

–  “Ideen om at få Bunadsgeriljaen og Sliteneliten til at mødes i filmen føltes helt rigtig og vigtig. Sammen kæmper de hver især for det samme: En bedre verden, hvor vi tager os af alle og ikke lader kapitalen sejre. Vi synes, resultatet blev meget stærkt.”

Nummeret er inspireret af “Å, jenter” fra Kjerringrock, der ofte blev sunget af den politiske bevægelse Bunadsgeriljaen under deres demonstrationer, som arbejder for et trygt og godt fødselstilbud i Norge. Ud fra dette har Sliteneliten skabt deres egen unikke og moderne fortolkning af sangen, som ligeledes bærer præg af en stærk politisk besked. Gjelland deler:

– “Vi brugte ‘Å, jenter’ som vores springbræt, men vi har skabt vores helt eget.”

Sliteneliten er et politisk band, der gennem 70’er inspireret musik blander rocket undertoner med poppede ballader. Bandet inkluderer ofte traditionelle folkemusikinstrumenter, som skaber en dybdegående forbindelse mellem sangenes budskab og Norges kulturarv. Sliteneliten er kendt for deres aktivisme, og har siden 2019 forbløffet publikum over hele landet med deres energiske optrædener og skarpe tekster. Det aspirerende folk/pop politiske band består af Synneva Gjelland, Maria Refsland, Ylva Gulpinar, Inga Solberg, Silje Strøm og Thea Marie Kvam.

Lyt til singlen her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com