Sarah Klang tager lytteren med på en følelsesmæssig rutsjebane gennem moderskabets følelsesvirvar

Foto Sarah Klang // Fredrika Eriksson (Pressebillede)

Sarah Klang har udgivet sit fjerde album, som tager fat på de turbulente følelser af at være førstegangs mor. Ligeledes dykker hun ned i fortidens ar, samtidig med at hun forsoner sig med fremtiden

Den svenske singer/songwriter Sarah Klang, har udgivet sit fjerde længe ventede album Mercedes. Sarah Klang er en alternativ pop-sanger, der på sin nyeste udgivelse lægger sine tyvere bag sig og begiver sig ud på den mentale og følelsesmæssige rejse som førstegangsmor til sin datter Mercedes. Sangerens dybtgående oplevelse blev en katalysator for en ny bølge af sange, der er forankret i personlige, men ligeledes universelle menneskelige erfaringer. Sarah Klang leverer disse numre med en umiddelbare fortællestil, der har gjort hende populær blandt mange, men som i den nyeste udgivelse er doseret med en ekstra omgang ærlighed.

Albummet tager lytteren med fra den synthdrevne titelsang “Mercedes”, der stråler af optimisme for hendes datters fremtid, men samtidig omhandler refleksioner over hendes tidligere liv. Med sangen “Belly Shots” møder vi en fortæller. der har fundet sig til rette i sin fremtid, som leveres gennem bløde akustiske toner. Ligeså inkluderer albummet den hjerteknugende sang: “Halloween Costume”, der handler om at forlig sig med barndommens mobning. Albummet tager lytteren med på en rutsjebanetur igennem følelsespaletten, som præsenteres gennem Sarah Klangs unikke evne til at formidle historier og følelser i et fintfølende univers. Om udgivelsen fortæller Sarah Klang:

– Dette er uden tvivl min ‘coming-of-age’ periode. Jeg håber, sangene vil give genklang, og at det er noget min datter måske en dag kan lytte til. Måske vil det hjælpe hende og også andre unge piger ved at give dem styrke. Dette album handler i bund og grund om at være mere nænsom over for ens yngre jeg, om at tilgive sig selv og bevæge sig stærkt ind i fremtiden med stolthed.”

Sarah Klang er kendt for sin selvbiografiske sangskrivning, som har vundet hjerter blandt mange, der ligeledes har skaffet hende række anmelderroste priser.

Lyt til albummet her!

Tags:
Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com