Sangts relaterbare følelser spøger i ny folk-pop single

Foto: Sangt // Fanny-Alba Bang Jönsson (Pressebillede)

Sangt leverer en fængende pophybrid, der fletter sarte folkemelodier med hyperpop, som skildrer et forhold, hvor man føler sig gennemsigtigt som et spøgelse.

Sangt har udgivet singlen “Medie”, der dykker ned i følelsen af at være transparent som et spøgelse; til stede, men samtidig usynlig; at blive talt igennem i stedet for at blive talt til. Den udforsker ligeledes følelsen af kun at være noget i kraft af en anden. Derved sætter den ord på genkendelige følelser, som pakkes ind i en fængende pophybrid, der skildrer et turbulent forhold.

Sangen skabes gennem en reformeret folkelyd, der tilsættes hyperpop elementer. Sangen føres frem af subtile synth klange, som blander sig med keys, der ligger sig som bløde mixede strygerklange, som markerer pulsen i sangen. “Medie” er et indtagende og sanseligt nummer, der indkapsler relaterbare følelser i et eftertænksomt format.

Nummeret er en forløber for deres kommende EP Før Vi Forsvandt.

Lyt til sangen her!

Anna Sofie Christiansen
annasofiechristiansen@bandsoftomorrow.com