12 okt Nordiske Hits // Uge 41
Foto: CHILI // Caroline Gottlieb (pressebillede)
Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores playliste: Nordiske Hits med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
Bathsheba – “Cry”
Hvis du er i humør til en følsom powerballede, så har Bathsheba lige det du leder efter! Den fremadstormende sanger er nemlig aktuel med den katartiske grædesang “Cry”, der i et catchy popformat forklarer tårerenes funktion som terapeutisk outlet. Bathsheba har fortalt følgende om omstændighederne for sangens skabelse:
– “Jeg skulle være i studiet fra mandag til fredag, men mandag eftermiddag endte jeg med at bryde helt sammen, så jeg var nødt til at tage hjem. Jeg var et så mørkt sted mentalt at jeg ikke kunne trække mig selv ud af det. Jeg var på den ene side så taknemlig for alt den succes “Something about her” havde fået, og på den anden side så kritisk og negativ over for mig selv i alt jeg lavede – hvilket resulterede i at jeg ikke følte jeg kunne lave noget. Så jeg blev hjemme i de dage og græd. Jeg følte stadig i lang tid, at jeg ikke kunne noget. Jeg tror virkelig bare at min krop var så udmattet og havde givet lidt op. Jeg tror jeg havde behov for at ramme bunden helt, og bare græde ud – ikke holde noget tilbage. Det er præcis den følelse `Cry` handler om. At man på den ene side bare gerne vil græde ud, så alle de negative tanker forhåbentligt kan holde op – men på den anden side ikke vil skuffe folk.
Bathsheba er en kunstner der tager udgangspunkt stærke følelser, som altid danner grobund for inderlige og relaterbare sange. I “Cry” har dette også resulteret i et sårbart og ærligt lydudtryk. der i sandhed lyder som ængstelig frigivelse, inkarneret sonisk.
Lyt til “Cry” lige her!
CHILI – “Somebody”
I hælende på hendes legesyge R&B hit “Friends”, udgiver CHILI den følelsesladne opfølger “Somebody”, som fortsætter det soniske og visuelle univers påbegyndt i “Friends”.
Denne er gang har sangeren skabt et udløb for komplekse følelser bestående af den forvirring, frustration og vrede, der bruser frem efter man bliver forrådt af én man holder af. I “Cry” synger CHILI om en partner, der på trods af tilsyneladende forpligtelse og fælles fremtidsplaner, forlader hende til fordel for en anden person. Disse følelser koger over i nummeret kontraststykke, hvor CHILI arrigt beskriver forræderens uærlige natur. Herefter leverer hun omkvædets topline:
– “What you left me for // If you were gonna leave me anyway // Walk out the door with somebody new // Guess you wanted more // You always had you eyes on someone else // Save your love for somebody new//
“Somebody” er et track der gennem tilbagelænede hiphop grooves, kølige synthstabs, og mørke subbasser, udtrykker et dunkelt og underspillet R&B univers. Nogle steder kontrasterer CHILI dog denne vibe, med hendes stærke vokalleveringers rå følelser, som virkelig for os til at tabe kæben. Som prikken over i’et er også blevet optaget en ligeså ekspressiv musikvideo til tracket, der kan opfattes som en direkte forlængelse af videoen til “Friends”.
Lyt til “Somebody” her, og find musikvideoen her!
ROYA – “Dear Space”
I vores sidste favorit skal vi lige en tur mod ydre galakser, da Aarhus gruppen ROYA har udgivet deres tyngdeløse pop-basker “Dear Space”. I denne sang stiller popduoen nogle af livets helt store eksistentielle spørgsmål, der farves af ærefrygtig vidunder og følelsen af at være forsvindende lille rolle i et uendeligt stort univers. Selv siger musikerne dette om nummerets tema:
– “Det er svært ikke at blive betaget af den boble vi alle er en del af – ikke mindst universet og alt det der omgiver os, mellem himmel og jord. Men ’Dear Space’ opstod også midt i en sorg og ud af magtesløshed over at have været tæt på at miste en af sine nærmeste. Når man zoomer ud og ser det hele oppe fra – både universet, men også meningen med det hele – er det umuligt ikke at føle sig ufatteligt lille og, på samme tid, overvældet over alt det der både er så smukt, skræmmende og dybt fascinerende“
I “Dear Space” imponerer gruppen endnu en gang med skønne produktioner, dynamisk engegerende form, og en ekstremt betagende melodi, der elegant leveres af forsanger Line Gade. Duoen har i løbet af det seneste år haft kurset mod stjernerne, da de blev P3’s uundgåelige med singlen “Kinda Sad”, og leverede hæsblæsende koncertoplevelser på Smukfest og SPOT Festival. Du kan allerede begynde at glæde dig til mere ROYA, da deres Debut-EP, også navngivet Dear Space, ligger lige om hjørnet!
Hør “Dear Space” lige her!
Ellers tilføjet til playlisten:
Agitator – “Strander”
Ameli Dot – “Work It Out”
Ane Brun – “Månens elev”
Bear Garden – “Up”
Berg – “Josefine”
Dottie Andersson – “Stigen”
estraden – “20-nånting”
Hafdís Huld – “Darkest Night”
Ida Wenøe – “Mourning Time”
Jubël – “Don’t Kill My Vibe”
Kanada – “Os To i Video”
Karen Kousgaard – “Ud i Livet”
LUCIIA – “DON’T GET IT”
Maud – “Can’t You See Me”
Myrkur – “Valkyriernes Sang”
Nea – “Losing a Friend”
Orions Belte, Øyvind Torvund – “I Will Always Miss You”
Pelicat – “Safe and Sound”
Pieces of Juno – “Sense of Self”
PRISMA – “All Inclusive”
Sigrid – “Ghost”
Teddy Failure – “If you wanna”